Lokalafdeling
Kalundborg
Hvem
For alle
Underholdning
Puccinis elskede opera La bohème fører os til 1830’ernes Paris, hvor fire unge kunstnere lever et frit og sorgløst bohemeliv – på trods af kulde, fattigdom og tomme lommer. Med La bohème skaber Puccini et bevægende portræt af ungdom, kærlighed, venskab og livets forgængelighed – ledsaget af noget af operaens mest vidunderlige og romantiske musik.
Tilmelding
Tilmelding starter d. 27.11.2026 kl. 08.05
Kalundborg
For alle
1180 kr., A-billet og bus
1350 kr., A-billet og bus
Bustur med opsamling til Operaen i København
Afgang fra Kalundborg Vandrehjem kl. 16:05, Kalundborg St. kl. 16:10, Svebølle v/OK kl. 16:35, Jyderup St. kl. 16:45 og Snertinge v/kroen kl. 16:55.
Puccinis elskede opera La bohème fører os til 1830’ernes Paris, hvor fire unge kunstnere lever et frit og sorgløst bohemeliv – på trods af kulde, fattigdom og tomme lommer.
Med La bohème skaber Puccini et bevægende portræt af ungdom, kærlighed, venskab og livets forgængelighed – ledsaget af noget af operaens mest vidunderlige og romantiske musik.
Juleaften møder den unge digter Rodolfo sin nabo, den søde syerske Mimì. Et tilfældigt møde i det kolde loftsværelse udvikler sig hurtigt til forelskelse, og sammen begiver de sig ud i Paris’ festlige gader. Her møder de vennerne Marcello og Musetta, hvis stormfulde kærlighedsforhold giver historien både humor og dramatik.
Men under den livlige overflade lurer alvoren. Mimì er alvorligt syg, og Rodolfo frygter, at deres fattige tilværelse vil gøre hendes sygdom værre. De to forsøger at gå hver til sit, men kærligheden er stærkere end deres beslutning.
Mere end 130 år efter premieren i Torino lever Puccinis La bohème fortsat i bedste velgående som en af operaens mest elskede og opførte klassikere.
Måske er det fascinationen af det sorgløse bohemeliv blandt unge kunstnere i Paris, der drager os?
Måske er det Puccinis vidunderlige musik og de genkendelige melodier, som følger operaens personer og gør handlingen let at leve sig ind i.
Frem for alt er La bohème en tidløs fortælling om den store kærlighed – om glæde, venskab, håb og tab.
En fortælling, der stadig rører os, fordi den minder os om, hvor sjælden og værdifuld ægte kærlighed er.
La bohème synges på italiensk med danske og engelske overtekster.
Tilmelding online, i Foreningernes hus tirsdage fra 10 til 13 eller på tlf. 4265 2924 i ældresagens kontortid. Teknisk arrangør: NordvestTOURS
Pris: kr. 1180,- medlem / kr. 1350,- gæste medlem for A-billet og bus.
kr. 1050,- medlem / kr. 1220,- gæste medlem for B-billet og bus.