Lokalafdeling
Høng
Hvem
Kun for medlemmer
Rejser og ture
6-dages tur til Tyskland. Afgang 30. maj kl. 7.00 - hjemkomst aften 4. juni. Vi bor på Hotel Zwei Mohren i Assmannshausen, hvor man fra terrassen kan nyde udsigten til flodbådene på Rhinen. Med bussen besøger vi flere spændende byer og seværdigheder - se hele programmet på vores hjemmeside. Efter tidlig morgenmad går det på sjette og sidste dag retur mod Puttgarden og Høng, hvor vi forventer hjemkomst midt på aftenen. Tilmelding starter den 1. december til Arne Astrup, tlf. 30 58 84 53. Pris: 4.949 kr. pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for eneværelse 800 kr.
Tilmelding
Læs om evt. tilmelding og betaling i arrangementsbeskrivelsen.
Høng
Kun for medlemmer
Gamle Ole, Hovedgaden 37, Høng
Rejsen omfatter:
* Undervejs til Rødbyhavn buskaffe og rundstykke.
* 1 x mellemovernatning på udrejsen.
* 4 x overnatning på Hotel Zwei Mohren i Assmannshausen.
* 5 x morgenbuffèt.
* 4 x middag (buffèl/2- eller 3-retter)
* 1 x 4-retter med vilde krydderurter.
* 1 x eftermiddagskaffe og kage.
* 1 x guidet vinvandring og vinsmagning.
* 1 x tur med ”Winzerexpres”.
* 1 x sejltur på Mosel.
Med opsamling i Høng går turen sydover via Rødbyhavn-Puttgarden til et overnatningshotel i området omkring Kassel.
Efter morgenmaden kører vi til Göethe-byen Wetzlar med bl.a. besøg i byens imponerende Dom.
Videre går turen langs floden Lahn til Rhinen, hvor vi hen på eftermiddagen indkvarteres på Hotel Zwei Mohren i Assmannshausen, hvorfra man fra terrassen kan nyde udsigten til flodbådene, der slider sig op mod strømmen.
På tredjedagen går turen til nabobyen Rüdesheim, hvor vi entrer det lille tog ”Winzerexpressen” for en tur rundt i byen og de omkringliggende vinmarker.
Efter en guidet tur rundt i byen med mulighed for bl.a. at besøge de små beværtninger i navnkundige Drosselgasse, går turen videre til klostret, der er grundlagt af Hildegard von Bingen. Her skal vi opleve Vesper (bøn) og have smagsprøver på klostrets vin, inden vi kører retur til hotellet, hvor vi efter middagen skal have selskabeligt samvær og måske prøve en Rüdesheimer kaffee.
Fjerdedagen bringer os en tur til den gamle romerby Koblenz. Undervejs besøger vi klippen Lorelei. I Koblenz, beliggende hvor Mosel løber ud i Rhinen, kaldet ”Deutsches Eck”, besøger vi bl.a. borgen Ehrenbreitstein med storslået panorama over de to store floder.
Hjemme igen fra udflugten venter der kaffe og kage på hotellet, og efter middagen køres til Rüdesheim for en formentlig festlig aften i Drosselgasse.
Efter morgenmaden bringer femtedagen os via bilfærgen til Bingen en tur gennem naturområdet Hunsrück til Traben-Trabach for en sejltur på Mosel til vinbyen Bernkastel-Kues, der regnes for Mosels smukkeste by.
Retur herfra til Assmannshausen besøger vi Niederwald Denkmal med storslået udsigt over Rhinen.
Efter tidlig morgenmad går det på sjette og sidste dag retur mod Puttgarden og Høng, hvor vi forventer hjemkomst midt på aftenen.
Teknisk arrangør:
Panter Rejser - medlem af rejsegarantifonden nr. 1524.
Tilmelding starter den 1. december til Arne Astrup, tlf. 30 58 84 53.
Pris: 4.949 kr. pr. person i dobbeltværelse.
Tillæg for eneværelse 800 kr.