Lokalafdeling
Tølløse
Hvem
For alle
Sprog, film og litteratur
Lær hverdagsengelsk i hyggelige omgivelser. Mit navn er Pernille Jensen, og jeg glæder mig til at byde jer velkommen til et kursus i praktisk konversationsengelsk. Jeg bor i Soderup med min mand og vovse, har voksne børn, der er fløjet fra reden, og både min mand og jeg er selvstændige erhvervsdrivende. Jeg er også butiksleder i Røde Kors i Tølløse, og er en kvinde med mange jern i ilden - jeg udnytter min tid godt😉 Jeg elsker at møde mennesker, skabe trygge rammer og hjælpe andre med at få mod på noget nyt. Derfor har jeg sagt ja til at undervise i konversationsengelsk – ikke det skoleagtige engelsk med lange grammatikregler, men det engelske sprog, som kan bruges med det samme i hverdagen og på ferien. Kurset er for dig, der gerne vil føle dig mere tryg ved at bruge engelsk på ferien eller i hverdagen. Vi øver de situationer, de fleste møder, når de rejser – på hotellet, restauranten, i butikker, når vi skal spørge om vej eller falder i snak med mennesker fra andre lande. Målet er ikke, at vi skal tale perfekt engelsk. Målet er, at vi tør bruge det. Vi skal sammen ud på en lille “rejse”, hvor vi øver de situationer, de fleste møder på en ferie: i lufthavnen, på hotellet, på restauranten, når vi skal spørge om vej, handle eller hyggesnakke med mennesker, vi møder undervejs. Kurset bliver præget af masser af grin, små øvelser, samtaler og praktisk træning – og selvfølgelig plads til jeres ønsker og idéer. Hvis der er emner eller situationer, I gerne vil blive bedre til, så tager vi dem med. Kurset er nemlig lige så meget jeres, som det er mit. Jeg håber, I går herfra hver gang med lidt mere mod, lidt flere ord i bagagen og lyst til at kaste jer ud i at tale engelsk. Jeg glæder mig til at lære jer alle at kende. Kh. Pernille. Vi begynder tirsdag d. 22. september kl. 10
Tilmelding
Læs om evt. tilmelding og betaling i arrangementsbeskrivelsen.
Tølløse
For alle
Aktivitetshuset, Nytorv 14