Lokalafdeling
Herlev
Hvem
For alle
Rejser og ture
Velkommen til en klassisk grundtvigsk folkehøjskole. Rønshoved Højskole er en af Danmarks flottest beliggende højskoler. Højskolen ligger ud til Flensborg Fjord midt i det bakkede morænelandskab, der indbyder til skønne vandreture i store løvskove langs fjorden.
Tilmelding
Læs om evt. tilmelding og betaling i arrangementsbeskrivelsen.
Herlev
For alle
Bustransport fra Herlev Station til Højskolen t/r.
Sommerforkælelser i Grænselandet - fra Slien-cruise til honningkager i Christiansfeld UNESCO Verdenskulturarv i samarbejde med Ældresagen Herlev.
Velkommen til en klassisk grundtvigsk folkehøjskole
Rønshoved Højskole er en af Danmarks flottest beliggende højskoler. Højskolen ligger ud til Flensborg Fjord midt i det bakkede morænelandskab, der indbyder til skønne vandreture i store løvskove langs fjorden.
Sommeren er her. Det skal udnyttes med et besøg her i grænselandet, hvor vi skal forkæles med et cruise på den maleriske Slien Fjord, og ikke mindst på besøg i Christiansfeld, honninghjerternes by - og mon ikke, der bliver tid til at smage på sagerne! Vi skal også på en byvandring i den gamle danske stad Flensborg samt helt mod vest og mærke Marskens liv. Vi besøger det nye Marsktårn tegnet af Bjarke Ingels. Endnu en sejltur bliver det til - den maleriske sejltur på tværs af grænsen fra Langballigau til Sønderborg, den gamle spritrute. Ugen krydres med masser af højskolesang, spændende foredrag, vinsmagning og musik. Velkommen til en uge med gode snakke, nye fællesskaber og dejlig mad - kort sagt sommerforkælelser midt i det historiske grænseland
Foredrag: Dramatiseret foredrag om Babettes Gæstebud ved Anne Lilballe, skuespiller.
Vinsmagning og fortællinger krydret med dejlige oste fra Naturmælk.
Brydningstid og heltedåd - myter og sagn mellem Norden og De Britiske Øer.
Fællessange fra vores skattekiste af sange i Højskolesangbogen.
Om UNESCO Verdensnaturarv ved John Frederiksen tidl. dansk koordinator i det internationale Vadehavssamarbejde.
Smag på Norden - en musikalsk rejse gennem de store nordiske komponisters musik.
Hen hvor kaffen gror ved Kjeld B. Nielsen, sognepræst emer.
Udflugter Besøg i Christiansfeld, brødremenighedens og honninghjerternes by, UNESCO Verdenskulturarv.
Malerisk sejltur på tværs af grænsen - fra Langballigau til Sønderborg.
Slien-cruise langs Angel og Svansen.
Marskens nye vartegn - det menneskelige DNA-tårn bygget af det verdenskendte arkitektfirma BIG med Bjarke Ingels.
Byvandring i Flensborgs charmerende gader, hvor historien lever om hvert gadehjørne.
Inkluderet i prisen:
Fuld forplejning på Højskolen – inkl. kaffe, te og vand.
Foredrag og udflugter med entréer.
Sengelinned og håndklæder
Alle værelser er rummelige med eget bad og toilet.
Bustransport fra Herlev Station til Højskolen t/r.
Friplads til Ældre Sagens turhjælper.
Ikke inkluderet i prisen:
Personlige fornødenheder.
Drikkevarer ud over ovennævnte.
Øl, vin og sodavand kan købes i spisesalen.
Priser:
Dobbeltværelse pr. person: 6.695,-kr.
Enkeltværelse pr. person: 7.895,-kr.
Turhjælper: Lis Mønsted, Tlf. 40 14 60 80, Lis.monsted@live.dk
Tilmelding:
Finder sted på Ældre Sagens Rejseaften onsdag 14. januar 2026.
Tilmelding er bindende, hvilket betyder, at højskolen ikke kan refundere pengene ved afbud. Vi anbefaler derfor, at du tegner en afbestillingsforsikring.
Teknisk rejsearrangør: Rønshoved Højskole
Der tages forbehold for ændringer/forbedringer 😉