Lokalafdeling
Sæby
Hvem
Kun for medlemmer
Rejser og ture
Tur til Oplevelsescenter MASKINRUMMET, hvor vi skal gå på opdagelse i et levende univers af store maskiner, modeudstilling, kultur og historie. Vi slutter af med 2 stk. Smørrebrød og en øl/vand. Se LigeHer.nu den 27. januar 2026.
Tilmelding
Tilmelding starter d. 29.01.2027 kl. 08.00
Sæby
Kun for medlemmer
475 kr., Pris medlem online tilmelding
Sæby Busterminal, Stationspladsen 2B, 9300 Sæby.
Velkommen til Oplevelsescenter Maskinrummet. Dørene er slået op, og store som små kan nu komme helt tæt på imponerende maskiner, biler, motorcykler og maritime effekter. Oplev også vores store mode- og taskesamling med blandt andet flere hundrede
kufferter, tasker, tøj og sko fra Louis Vuitton.
Et helt univers fyldt med historie, aktiviteter og spændende oplevelser venter på jer. Vi glæder os til at byde jer velkommen.
En passion,der blev ved med at vokse.
Historien om Oplevelsescenter Maskinrummet begynder med Henning Kjeldsens store interesse for maskiner, motorer, køretøjer og maritime genstande. Gennem årene voksede samlingen, drevet af nysgerrighed, fascination og ønsket om at bevare historierne bag de mange genstande.
Med tiden blev samlingen så omfattende, at den fik sine egne rammer. I dag er Maskinrummet et oplevelsescenter, hvor teknik, kulturhistorie og personlige fortællinger mødes, og hvor besøgende kan komme helt tæt på både store maskiner og små detaljer.
Den samme passion, som startede det hele, lever stadig videre i Maskinrummet og deles i dag med alle, der har lyst til at gå på opdagelse.
Danmarks Oplevelsescenter på Skagen Havn
På havnekanten i Skagen kan du træde ind i et helt unikt oplevelsescenter. Med mere end 10.000 kvadratmeter fordelt over flere etager i to markante bygninger forener Oplevelsescenter Maskinrummet historie, stærke mekaniske kræfter, mode, gastronomi og underholdning under ét tag. Her finder du et samlingspunkt for alle generationer, hvor du som teknikinteresseret, designentusiast eller børnefamilie kan få en uforglemmelig dag helt tæt på det levende havnemiljø.
Vi slutter af med 2 stk. Smørrebrød og en øl/vand.
Se LigeHer.nu den 27. januar 2026.