Lokalafdeling
Hammel
Hvem
For alle
Sang
Kan du lide at synge og lytte til musik, så kom med i vores kor for demensramte og deres pårørende. Fællessang er omdrejningspunkt i koret, der ledes af musikterapeut Heidi Lerche. Bemærk, prisen er pr. person og der er parvis tilmelding.
Hammel
For alle
200 kr., Pris medlem pr. person (parvis tilmelding)
200 kr., Pris ikke-medlem pr. person (parvis tilmelding)
InSide, Dalvej 1.
Koret mødes hver anden onsdag i Kulturhus InSide fra kl. 15.30 til kl. 17.00, med indlagt kaffepause.
Lige siden starten i foråret 2026 har der været stor søgning til fællessangen, og koret er fortsat en kilde til store, fælles oplevelser.
Vi gør meget ud af at tage godt imod nye deltagere, så vi kan være flere om at dele glæden ved at synge i kor og oplevelsen af fællesskabet.
Prisen pr. par er 400 kr. for 8 gange.
Du kan tilmelde dig til demenskoret her på siden, hvor du samtidig kan betale for deltagelse i koret, inklusiv kaffe og kage.
Du kan også reservere plads og aftale betaling hos vores bookingfrivillig, tlf. 24 91 57 30 (kl. 14-18).
Se her, hvordan du tilmelder dig online!
Hvorfor opretter Ældre Sagen et demenskor i Hammel?
Demenskor er nærvær, oplevelse af fællesskab og livsglæde.
Musik og sang øger trivsel og mindsker depression og stress.
At synge træner lunger og vejrtrækning. Musik berører og bevæger.
En melodi vækker minder og kan skabe helt særlige øjeblikke.
Lidt om lederen af demenskoret:
Heidi Lerche er uddannet Cand.Mag. i Musikterapi, Cand.Phil. i Musikvidenskab samt Supervisor fra DFTI.
Privatpraktiserende i Lerche Supervision & Musikterapi samt ansat i Socialpsykiatrien i Favrskov Kommune.
Café ”Frirummet”
Er du pårørende til en demensramt, og har du brug for et frirum, hvor du kan snakke med andre i samme situation?
Ældre Sagen i Hammel indbyder til komsammen i Café ”Frirummet” den sidste torsdag i måneden fra kl. 14.30 til kl. 16.30 i træningskøkkenet, Kultur- og Sundhedscenter InSide, Dalvej 1, Hammel. Læs mere her.
Demensansvarlig: Birgit Stensgaard, tlf. 27 81 04 93