Lokalafdeling
Hammel
Hvem
For alle
Sprog, film og litteratur
Vær med i læsefællesskabet for mænd over 60 år, der har lyst til at mødes om skønlitteratur. Læseguiden læser op af medbragte tekster. Der vil være udgifter til kaffe og evt. kopier.
Tilmelding
Læs om evt. tilmelding og betaling i arrangementsbeskrivelsen.
Hammel
For alle
InSide, Dalvej 1
Læsegruppen er ganske uforpligtende og uformel, og man kan fordybe sig i de tekster, læseguiden læser højt.
Undervejs er der en kaffepause, hvor det er muligt at tale sammen om temaer og passager i fortællingen.
Alle kan være med, og det kræver ingen forberedelse eller viden om litteratur.
Medbring kun din nysgerrighed og lyst til at lytte og/eller læse i fællesskab – læseguiden medbringer teksterne.
Deltagelse er gratis, og du behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen.
Der vil være udgifter til kaffe og evt. kopier.
Aktivitetsansvarlig: Mariann Tovesdatter, 51 55 70 86.
Mænd mødes om skønlitteratur startede som et projektsamarbejde mellem Ældre Sagen og Læseforeningen finansieret af TrygFonden, hvor Statens Institut for Folkesundhed under Syddansk Universitet lavede følgeforskning.
I Hammel er det Mariann Tovesdatter, der står i spidsen for læsegruppen, og hun siger: Kom og få en god historie og en snak med en voksne mænd, der alle har gået i "livets skole".
Mariann er uddannet læseguide, og hun klarer oplæsningen. Efterfølgende snakkes der over en kop kaffe om det læste, og også om, hvad det bringer frem fra erindringer og erfaringer.