Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejs til det solbeskinnede Gambia med Apollo

Rejs med Apollo til solbeskinnede Gambia. Du kan rejse alle dage fra november 2026 til og med marts 2027, fra København til Gambia med rutefly. Du vælger selv om du vil rejse 1 eller 2 uger. Apollo har seks hoteller på Gambia du kan vælge imellem, alt efter om du er til små hoteller eller større 4-stjernede hoteller med mange faciliteter, ét af hotellerne er et Apollo Sports-hotel.

Tilbudspartner

Apollo Rejser

Rabat

Spar 2.000 kr. pr. booking. på din rejse til Gambia.

Booking af rejse 

Rejsen skal bookes i perioden 26. juni - 15. juli 2026. Rejs i perioden fra november 2026 til marts 2027 med afrejse fra København.

Tillæg for enkeltværelse

Afhænger af hvilket hotel der vælges.

Rejsen inkluderer

  • Rutefly fra København til Gambia t/r (med mellemlanding) 
  • 7 eller 14 dages indkvartering på det valgte hotel
  • Forplejning afhænger af det valgte hotel  

Tilbuddet gælder til

Den 15. juli 2026.

Rejs med Apollo til solbeskinnede Gambia

På din rejse til Gambia kan du se frem til afslappende dage fyldt med solbadning på de lange og dejlige sandstrande. Udforsk den rige kultur og oplev de farverige og livlige markeder. Gambia byder dig velkommen med alt, hvad du har brug for til en afslappende, eventyrlig og mindeværdig ferie!

Den venlige lokalbefolkning byder dig varmt velkommen til Gambia, der også er kendt som "the smiling coast". Skandinaver har rejst hertil siden 1960´erne for at opleve alt fra solbeskinnede strande og spændende udflugter til lokale markeder og et autentisk hverdagsliv. Gambia ligger i Vestafrika øst for Kap Verde og deler grænse med Senegal, som omgiver landet undtagen langs kysten.

Glæd dig til afslapning på stranden og dage i solen på en af Gambias dejlige km lange strande. De finkornede sandstrande er både mange og store - perfekt til dem, der gerne vil sprede sig og undgå trængsel. Om eftermiddagen, når temperaturen er faldet lidt, samles folk på stranden for at spille fodbold, gå en tur eller bare nyde den smukke solnedgang. Om søndagen tager de lokale til stranden for en dag fyldt med socialt samvær og afslapning. Picnickurvene pakkes, og stranden bliver et samlingssted, hvor folk hygger sig, bader, spiller fodbold og spiser mad sammen.

Gambia er meget mere end bare lange sandstrande!

Udforsk landets fantastiske dyreliv og natur, der strækker sig langt ud over kystlinjen. Hvad med at tage en bådtur på Gambiafloden og spot flodhestene i deres naturlige habitat, eller hvorfor ikke udforske det rige fugleliv i de imponerende mangrovesumpe?

Nyd god mad på en af de mange lokale og internationale restauranter. Prøv nogle af de lokale retter f.eks. Benachin, en ris- og skaldyrsret, eller den populære chili- og jordnøddestuvning Domada. Gambia byder også på en lang række fremragende libanesiske restauranter, så sørg for at udforske det lækre libanesiske køkken på din ferie.

I Gambia bor du bogstaveligt talt på stranden med Apollo!

Du har mulighed for at vælge mellem flere fine hoteller og områder langs den smukke Atlanterhavskyst. Hvis du vil bo "hvor det sker", anbefales hoteller i Kololi og især Senegambia-området, som byder på en livlig atmosfære med et udpræget underholdningsliv, et bredt udvalg af restauranter, der tilbyder alt fra libanesisk til italiensk mad, og mange hyggelige barer.

I Kotu-området venter en af Gambias fineste strande og på trods af at flere hoteller ligger ved stranden, er der rigelig plads til alle. For dem, der ønsker at bo med den bedste strandbeliggenhed, er sportshotellet Kombo Beach Resort et glimrende valg. Her trives både fitnessentusiaster og børnefamilier, som begge kan nyde hotellets mange faciliteter og aktiviteter. I Kotu er der også et par restauranter, små butikker og hyggelige barer at udforske.

I Cape Point-området bor du tæt på både stranden og det lokale liv, hvilket giver dig mulighed for at gå på opdagelse og shoppe frisk frugt og kunsthåndværk på de lokale markeder. For en ekstra rolig og afslappet ferie anbefales Bijilo-området, der ligger udenfor Gambias lidt større turistområder. Her kan du tage dagen som den kommer og se frem til hyggelige dage i solstolen.

Spændende udflugter

Hvis du vil opdage mere af Gambia, har du også mulighed for at deltage i flere spændende udflugter, som kan bookes på rejsemålet. Du kan blandt andet tage med til naturparken Senegal Fathala Park, hvor du kan se giraffer, zebraer og et næsehorn. Hvis du hellere vil lære mere om den lokale mad, kan du tage et madlavningskursus.

Sådan får du tilbuddet

Indtast dit medlemsnummer i Ældre Sagen, og få adgang til tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
Rabatkoder og links til rabatsider er personlige og må ikke deles med andre – heller ikke i rabat-apps.

Kontaktoplysninger

Telefon: 35 20 19 00 (hverdage kl. 10-13)

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud