Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Journalistpraktikant i Ældre Sagen

Vær med til at sætte dagsordenen på et af landets mest omtalte stofområder. I Ældre Sagen kan du arbejde med journalistik, presse og strategisk kommunikation på mange platforme

Praktikpladsen i Ældre Sagen er til dig, der vil lære at flytte og sætte den store dagsorden i medierne på ældreområdet, hvor der i disse år er et stort fokus fra både politikere og medier. Vi vil fastholde trykket.

Vi søger dig, der vil være skarp til journalistik, strategisk kommunikation og målrettet pressearbejde på nogle af landets mest omtalte stofområder. Dig, der vil gøre en forskel gennem din journalistik.

Og dig der vil skrive til 943.000 læsere af vores meget læste magasin.

Vi forestiller os, at du er interesseret i samfundet og gerne vil dybere ind i maskinrummet mellem politik og medier, hvor du kan lære, hvordan dagsordenen bliver sat i Danmark.

Som journalistpraktikant i Ældre Sagen bliver du en del af vores kommunikationsafdeling med 20 kolleger i alle aldre, hvor du vil indgå i vores presseteam.

Ældre Sagen har mere end 1.100 pressehenvendelser om året.

Vi tilbyder

  • et bredt kendskab til nyhedsbranchen og indsigt i dynamikken mellem medier og den politiske dagsorden
  • presse- og kommunikationsopgaver
  • Journalistik til både blade, web, sociale medier og podcast
  • udvikling af dine kompetencer inden for nyheder, reportage, feature osv. Hos os er der plads til at alt fra det dybere arbejde til den hurtige nyhed • erfaring med arbejdet i maskinrummet hos en dagsordensættende organisation
  • praktikvejledning med uddannede journalister, der giver feedback på dine produktioner, og samtaler om trivsel, udvikling og ønsker
  • en alsidig arbejdsplads på Islands Brygge i København tæt på vandet med professionelle kolleger og et godt arbejdsmiljø

Du kommer bl.a. til at

  • deltage i vores daglige pressemøder, hvor vi idéudvikler, lægger pressestrategi i forhold til den politiske dagsorden
  • producere indhold til vores hjemmeside og SoMe-kanaler
  • skrive til vores medlemsblad, der er Danmarks tredjestørste magasin
  • skrive til vores magasin til frivillige, Aktiv
  • tale med mennesker fra hele landet, der har noget på hjertet, og formidle deres historier på tværs af platforme
  • udvikle og arbejde med vores ældrepolitiske dagsorden og pitche til landsdækkende, regionale og lokale medier
  • passe pressetelefonen på skift med dine tre pressekolleger

Din profil

  • Du ønsker at få en bred vifte af erfaringer, der kan ruste dig bedst muligt til din fremtidige karriere
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt, og du kan følge opgaver til dørs
  • Du tænker politisk og interesserer dig for samfundet
  • Du vil lære, hvordan medieverdenen og den politiske verden spiller sammen
  • Du har lyst til at udvikle vinkler på døgnets nyheder for at pitche dem til medierne

Om Ældre Sagen

Ældre Sagen kæmper for et samfund, hvor alle kan leve et godt og langt liv.

Det gør vi via vores arbejde med viden og holdning på samfundsniveau, via rådgivning, et stort frivilligt arbejde, medlemsarrangementer og andre tiltag. Værdierne i vores arbejde er nærvær, indsigt og handlekraft.

Vi er en almennyttig organisation og neutral i partipolitisk, etnisk og religiøs henseende.

Vi har 920.000 medlemmer og 215 lokalafdelinger med over 20.000 frivillige samt et sekretariat med ca. 160 medarbejdere.

Kontakt Praktikantvejleder Kenneth Skov Jensen
  • telefon: 21458856
  • mail: kj@aeldresagen.dk

 

Sidst opdateret 12.10.2023