Kommunernes økonomiaftale: Vi danser ikke på bordene
Ældre Sagen tager imod den nye økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne med en blanding af håb og betydelig skepsis
Ældreområdet bliver tilført midler i den nye økonomiaftale, men størrelsen af pengeposen ligger langt fra det afgørende løft af ældreplejen, som er nødvendigt for at garantere et rimeligt niveau.
Løfter ikke velfærden for den enkelte
Kommunernes serviceramme – altså det beløb, som kommunerne kan bruge på service til borgerne – forhøjes til 3,3 milliarder kroner i 2027. Heraf er omkring 300 millioner kroner afsat til kvalitetsløft af ældreplejen.
For en gennemsnitskommune betyder det omkring 3 millioner kroner til forbedringer, og beløbet kan slet ikke finansiere det løft, der er behov for.
– Vi danser ikke på bordene af jubel. Desværre er det her i bedste fald en videreførelse af de seneste års niveau og ikke noget, der for alvor kan løfte bemandingen og velfærden for den enkelte, siger Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen.
Ældreområdet er fraværende
Ældre Sagen hæfter sig samtidig ved, at ældreområdet fylder meget lidt – både i økonomiaftalen og i regeringens samlede politiske program. Det giver anledning til bekymring for, om området reelt er prioriteret højt nok.
– Man kan godt sidde tilbage med en fornemmelse af, at regeringen og kommunerne tænker: Vi har jo gennemført en reform med en ny ældrelov, så nu er der ikke grund til at gøre så meget mere. Men de mange vidnesbyrd om omsorgssvigt, som vi modtager, fortæller altså en helt anden historie, siger Michael Teit Nielsen.
Fastholder niveauet i ældreplejen
Ifølge Ældre Sagen er det dog positivt, at kommunerne i aftalen får dækket det såkaldte demografiske træk – altså de stigende udgifter, der følger af flere ældre.
Det giver mulighed for at fastholde niveauet i ældreplejen, men det afhænger af, hvordan pengene bliver brugt lokalt.
Pengene skal bruges til ældrepleje
Ældre Sagen forventer derfor, at kommunerne anvender midlerne til at sikre mindst samme kvalitet i ældreplejen som i dag – også når antallet af svækkede ældre vokser.
Ældre Sagen har de senere år styrket sin lokale tilstedeværelse og indflydelse markant, og det er blandt andet sket for at kunne holde et vågent øje med udviklingen ude i landets kommuner.
Erfaringerne fra tidligere år er nemlig, at når midlerne ikke er øremærket, vælger nogle kommuner at prioritere dem til andre områder.
Det er sket på trods af stigende behov i ældreplejen og de politiske løfter om forbedringer.
Sporene skræmmer
Michael Teit Nielsen peger på, at der er behov for en mere grundlæggende politisk erkendelse af udfordringerne i ældreplejen. Hvis kvaliteten skal løftes mærkbart, kræver det efter Ældre Sagens vurdering både flere midler og klare krav til, hvordan de anvendes.
– Vi håber selvfølgelig, at kommunerne bruger pengene på ældreområdet, men vores erfaring er desværre, at det ikke altid sker. Vi har set kommuner fortsætte med besparelser, selv når økonomien er blevet forbedret. Det gør vores forventninger til aftalen blandede – der er både håb og en betydelig skepsis – og det er ikke for meget at sige, at sporene skræmmer, siger Michael Teit Nielsen.
Indfør en omsorgsgaranti
Ældre Sagen efterlyser blandt andet en model, hvor ekstra finansiering kobles til konkrete kvalitetskrav som for eksempel en reel omsorgsgaranti. En omsorgsgaranti, der sikrer tre helt grundlæggende forhold i ældreplejen: Tid til omsorg, tryghed ved at få den rette hjælp og tillid til at blive taget alvorligt.