Mange ældre får ikke palliativ pleje
Ældre mennesker modtager i langt mindre grad professionel indsats og støtte ved livstruende sygdom - såkaldt specialiseret palliation - sammenlignet med yngre aldersgrupper.
Årsrapporter fra Dansk Palliativ Database dokumenterer markante forskelle i, hvem der får adgang til professionel lindring ved livstruende sygdom.
Rigsrevisionen og statsrevisorerne har ved tre lejligheder de seneste fem år rettet kritik mod regionerne for ikke at leve op til deres ansvar over for patienter med livstruende sygdomme.
Mange dør, før de får den lindrende indsats, de har behov for.
I den seneste opfølgende beretning fra maj 2025 konstaterer Rigsrevisionen, at ventetiderne stadig er for lange og at der fortsat er systematiske forskelle i ventetiden afhængigt af patientens diagnose.
Rigsrevisionen konkluderer ligeledes i en beretning fra august 2020, at regionerne har svigtet patienter med livstruende sygdomme. Mange patienter dør, inden de får den lindrende indsats, de har behov for.
Læs Synspunkt: Basale palliative indsatser skal udbredes
Få ældre over 80 modtager specialiseret palliation
Selvom flere danskere lever længere med livstruende sygdomme, er det især de ældste, der ikke får den nødvendige palliative støtte.
Et registerstudie fra 2022 viser, at næsten to tredjedele af de yngste kræftramte mellem 18 og 39 år modtager specialiseret palliation.
Blandt personer over 80 år gælder den kun én ud af fire.
Dit postnummer betyder noget
Siden 2010, hvor Dansk Palliativ Database begyndte at udgive sin årsrapport, har tallene vist betydelige regionale variationer i den specialiserede palliative indsats. Det er i de mere tyndt befolkede områder, det er sværest at få hjælp i tide.
Patienter med livstruende sygdomme overses
Det er primært kræftpatienter, der modtager specialiseret palliativ pleje og støtte hen mod døden.
I perioden 2017 til 2025 er andelen af patienter med andre livstruende sygdomme, der henvises til specialiseret palliation, kun steget fra 5 pct. til 14 pct.
Knap halvdelen af de mennesker, der dør af kræft (45 pct.), får specialiseret palliativ behandling, mens det kun gælder 3 pct. af mennesker, der dør af andre sygdomme.
Blandt samtlige patienter, der henvises til specialiseret palliativ indsats, har patienter med kræft bedre adgang til specialiseret palliativ indsats end patienter med andre diagnoser.
83 pct. af de kræftpatienter, der får en henvisning, bliver modtaget, mens det gælder 74 pct. af henviste patienter med andre sygdomme.
Lang ventetid
Den seneste årsrapport fra 2025 viser, at patienter fortsat bliver henvist til specialiseret palliativ behandling meget sent i deres sygdomsforløb.
Halvdelen af patienterne dør indenfor 33 dage efter, de er blevet henvist.
15 pct af patienterne må efter henvisning vente mere end 10 dage på at modtage palliativ behandling.
Ældre Sagen mener, at der skal tages de fornødne initiativer, så patienters behov for specialiserede, palliative indsatser identificeres og sættes i gang langt tidligere i sygdomsforløbet, end tilfældet er for mange i dag.
Læs årsrapporten for 2025 fra Dansk Palliativ Database
Kritik fra Rigsrevisionen
Når patienter ikke får den rette lindring i livets sidste fase, risikerer de en markant forringet livskvalitet - og deres pårørende efterlades med en unødvendig belastning. Det fremgår af den gentagne kritik for Rigsrevisionen og statsrevisorerne.
Rigsrevisionen påpeger, at der ikke findes systematiske data om den basale palliative indsats - altså den lindring, som fx svækkede ældre, mennesker med demens, KOL eller hjertesygdom burde modtage.
Det betyder, at vi reelt ikke ved, hvem der har behov for palliation - eller ved, hvordan behovene ser ud.
Sundhedsstyrelsen udgav i 2017 en række stærke anbefalinger for den palliative indsats, men der mangler stadig bindende krav, som sikrer, at disse gode intentioner bliver ført ud i livet.
Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats 2017