Lokalafdeling
Børkop
Hvem
For alle
Foredrag og møder
Løvernes fristed - mit møde med de store katte. Kom og hør journalist Mette Rem fortælle om en livsbekræftende rejse som frivillig til Lionsrock - et naturskønt fristed i Sydafrika, hvor løver og andre store katte lever i fred og værdighed. Her får du et unikt indblik i et enestående reservat for 100 store katte, der er reddet fra cirkus, turistindustrien, kommercielle løvefarme og krigsområder. Vi får et let traktement i pausen. Tilmelding og betaling sker på Ældre Sagen Børkops hjemmeside.
Tilmelding
Tilmelding starter d. 14.07.2026 kl. 08.00
Børkop
For alle
80 kr., Pris medlem online tilmelding
95 kr., Pris ikke-medlem online tilmelding
Markant, Børkop Bibliotek, Ågade, Børkop
Mette Rem deler sin personlige oplevelse som frivillig i naturreservatet - et ophold, der blev et vendepunkt i hendes liv.
Foredraget byder fascinerende fortællinger om løverne og de andre store kattedyr, der nu har fået et nyt liv under åben himmel, med græs under poterne og som for første gang i deres liv oplever frihed og tryghed. Undervejs kaster Mette også lys over de udfordringer, som mange af disse dyr har med i bagagen, - og hvordan et sted som Lionsrock kan være med til at gøre en stor forskel for disse majestætiske dyr.
Foredraget giver et indblik i en industri, hvor løver opdrættes i fangenskab til såkaldte dåsejagter, hvor trofæjægerne skyder dem i indhegnede områder, og hvor knogler fra store katte sælges til traditionel asiatisk medicin. De store katte udnyttes også i underholdningsindustrien, hvor turister betaler for at klappe løveunger og gå tur med en tiger.
Det er et fordrag, der både rører og ryster. Det en fortælling fuld af håb, indsigt og inspiration - både for dyreelskere, eventyrere og dem, der står over for et valg i livet.
Har du yderligere spørgsmål eller hjælp til tilmelding, kan du kontakte Inger Gade Nielsen, tlf. 91 56 82 85