Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

Bustur til FLUGT-museet i Oksbøl

Tag med på en spændende dagsudflugt i bus til FLUGT-museet i Oksbøl. På hjemturen besøger vi den genåbnede have "Olsens Paradis" i Vejrup ved Bramming. Du får bustur, kaffe og brød på vej til museet, entreer, guide ved museet, frokostplatte, eftermiddagskaffe og brød i Olsens Paradis. Øvrige drikkevarer står du selv for.

Tilmelding

Tilmelding starter d. 07.08.2026 kl. 08.00

Lokalafdeling

Børkop

Hvem

For alle

Tilmeldingspris

49500 kr., Pris medlem online tilmelding

525 kr., Pris ikke-medlem online tilmelding

Hvornår

24.09.2026 kl.08.15-17.00

Mødested

P-pladsen ved Gauerslund Kirke

Beskrivelse

Oplev FLUGT og få indblik i historien om Danmarkshistoriens største flygtningelejr, som lå i Oksbøl fra 1945 til 1949. På sit højeste husede lejren omkring 35.000 tyske flygtninge, hovedsageligt kvinder og børn.
I den faste udstilling Flygtningelejr Oksbøl kan du høre mere om hverdagen og livet i lejren.
Besøget på FLUGT-museet:
Ved ankomsten får vi en fælles introduktion fra museets guide om museets baggrund og de aktuelle udstillinger.
Alle deltagere får udleveret en audioguide, som guider gennem udstillingerne.
Derefter er der tid til at gå på opdagelse på egen hånd og opleve museet i eget tempo.

Olsens Paradis er skabt omkring Olsens finurlige idéer og særlige påfund. De nye ejere står nu klar til at vise den genåbnede have frem.
Her kan du opleve søer, vandløb, stenskulpturer og smukke planter - alt sammen krydret med små og finurlige detaljer.

Program - ret til ændringer forbeholdes:
Kl. 08.15 afgang fra P-pladsen ved Gauerslund kirke. Undervejs får vi buskaffe og lidt brød.
Kl. 10.00 ankomst til museet, hvor vores guide hopper ind i bussen og fortæller om FLUGT.
Kl. 12.30 får vi frokostplatte i museets café. Drikkevarer for egen regning.
Kl. 14.30 afgang til Olsens Paradis. Vi får eftermiddagskaffe og brød under besøget i haven.
Kl. 16.15 afgang mød Børkop.
Forvente ankomst til Gauerslund kl. 17.00

Bindende tilmelding og betaling skal ske på Ældre Sagen Børkops hjemmmeside senest den 10. september.

Har du brug for yderligere oplysninger eller evt. hjælp til tilmelding, kan du kontakte Jytte Elkjær Hedegaard, tlf. 29 62 08 09