Lokalafdeling
Varde-Blåbjerg-Blåvandshuk
Hvem
For alle
Rejser og ture
3 dejlige dage med lokalguider, historie, natur og hyggeligt samvær i det Sydfynske.
Tilmelding
Tilmelding starter d. 21.09.2026 kl. 08.00
Varde-Blåbjerg-Blåvandshuk
For alle
Kulturhuset Nr. Nebel
1.dag: Tag med på en fantastisk tur gennem De Fynske Alper til det Sydfynske Øhav. En stor kontrast over kort afstand fra det flade, blæsende Vestjylland til det hyggelige, bakkede Sydfyn. Undervejs møder vi lokale guider, som med stort lune fortæller om områdets historie, natur og fynboer. Vi skal opleve købstaden Svendborg med guide, som fortæller om byens udvikling, kendte søfolk og de mange gamle bygninger. Derfra går turen over broen til Langeland med vilde heste, herregårdsmiljøer, bl.a., Skovgaard Gods, som ejes af Danmarks Naturfond. Fra Langeland sejler vi gennem det smukke, Sydfynske Øhav til Ærø, hvor vi skal tilbringe de næste to nætter.
2.dag: Vi skal rundt på Ærø med guide, der fortæller om øens historie, søfarten, landbruget og livet på den lille ø, hvor fællesskabet stadigvæk spiller en stor rolle i dag. Vi skal bl.a. besøge Marstal Søfartsmuseum, et af Danmarks fineste søfartsmuseer. Vi vender tilbage til hotellet, hvor aftenen byder på hyggeligt samvær med musik og god stemning.
3.dag: Vi sejler til Rudkøbing og fortsætter til Refsvindinge Bryggeri, som er et af Danmarks ældste familieejede bryggerier. Her er der rundvisning og ølsmagning. Dagens sidste stop er Nyborg med guide, en gammel købstad med en spændende historie bag sig. Herfra går tur hjemad. Mætte af oplevelser, smuk natur og godt selskab. Klar til en ny tur.
Pris: 3345 kr. for medlemmer og 3545 kr. for ikke-medlemmer.
Tillæg for enkeltværelse 500 kr.
Prisen dækker: Transport, færger, overnatning i dobbeltværelse, musik en aften, helpension fra rundstykker første dag til eftermiddagskaffe sidste dag. Guider i Svendborg, Nyborg samt på Langeland og Ærø Entreer til Skovgaard Gods – Marstal Søfartsmuseum, rundvisning og ølsmagning på Refsvindinge Bryggeri. Drikkevarer er for egen regning.
Bindende tilmelding: Senest torsdag den 15. oktober
Max. antal 50
Kontaktperson: Jens Karl Lind Rasmussen tlf. 21 27 97 58
Opsamling: Tidspunkt Ca. hjemkomst
Nr. Nebel – Kulturhuset 07.30 - 19.30
Outrup – Møllegården 07.40 - 19.20
Oksbøl 365 07.55 - 19.05
Varde Banegård 08.30 - 18.30