Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

Tur til Månsson og Brande

Dagen starter med besøg hos virksomheden Månsson i Brande. Efter besøg kører til til Uhre med købmandsgård og Uhre Kirke. Til slut kører vi til Brande og ser street art og gavlmalerier. Prisen dækker madpakke + vand til frokost, guidede rundvisninger og kaffe på vejen hjem.  Tilmelding til spisning: Helst på vores hjemmeside eller til Irma Oline Dam mobil/SMS 27 28 63 21 med navn og medlemsnummer

Tilmeldingsfrist 03.08.2026 kl. 08.00
Gå til tilmelding

Lokalafdeling

Ølgod

Hvem

For alle

Tilmeldingspris

650 kr., Pris medlem online tilmelding

650 kr., Pris ikke-medlem online tilmelding

Hvornår

03.09.2026 kl.08.00-20.00

Mødested

Pagoden i Ølgod

Beskrivelse

Vi starter dagen med at besøge Månsson i Brande. Virksomheden er kendt for at være en af Danmarks største producenter af økologiske grøntsager og økologiske æg og leverer sine produkter til både supermarkeder, grossister og direkte til forbrugere gennem egen gårdbutik.

Udover grøntsager har Månsson også en stor produktion af økologiske æg. Produktionen begyndte i 1998, og i dag har bedriften mange tusinde høns, som leverer økologiske æg i stor skala. Der anvendes moderne teknologi og metoder i markarbejdet, og produktionen omfatter blandt andet et biogasanlæg, som udnytter landbrugets biomasse til grøn energi. Fokus er på at passe godt på jorden, naturen og dyrevelfærden, samtidig med at der produceres sunde økologiske fødevarer af høj kvalitet.

Efter besøget kører vi til den historiske Uhre Købmandsgård, som i dag fungerer som kultur- og formidlingssted. Her hører vi om, hvordan købmandsgården fungerede i gamle dage, og om handelslivet på landet før supermarkederne. Vi får også historien om Jens “Lyn” – den lokale original, som efter sigende gemte en formue i dåser og cykelslanger.

Her nyder I en madpakke

Herefter fortsætter vi til den enestående Uhre Kirke, som blev restaureret i 1993 og i dag fremstår med en bemærkelsesværdig indvendig udsmykning i bløde pastelfarver. Farverne er inspireret af kirkens ældre ornamentik og ønsket om at skabe et åbent, fredfyldt og lyst kirkerum.

Herefter kører vi til Brande, som er kendt i hele landet for sin street art og sine farverige gavlmalerier. Byen har en lang tradition for kunst i det offentlige rum, især takket være de berømte Brande Gavlmalerier, som begyndte helt tilbage i 1960’erne. I dag kombineres klassisk gavlkunst med moderne street art, 3D-effekter og interaktive motiver.
Street art bliver typisk udført i juli måned, så værkerne er desværre ikke altid helt så tydelige på dette tidspunkt af året.

På hjemturen gør vi stop ved de historiske tjæreovne i Hesselvig Plantage, som er de eneste bevarede af deres slags i Danmark.