Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Foredrag og møder

Invitation til velkomstmøde for nye medlemmer

Bliv budt velkommen i fællesskabet hos Ældre Sagen Gundsø. Vi inviterer nye medlemmer til et hyggeligt og gratis velkomstarrangement, hvor du kan møde os, høre om vores aktiviteter og opleve de mange muligheder og fællesskaber, som medlemskabet giver.

Tilmeldingsfrist 21.10.2026 kl. 13.00
Gå til tilmelding

Lokalafdeling

Gundsø

Hvem

Kun for medlemmer

Tilmeldingspris

0 kr., Pris medlem online tilmelding

Hvornår

28.10.2026 kl.17.30-20.00

Særlige behov

Adgang med kørestol: Ja

Mødested

Værestedet, Kirkebjergvej 8, Jyllinge

Beskrivelse

Du finder Ældre Sagen Gundsø i rundkørslen mellem Jyllinge Kirke, Netto og Plejehjemmet Kastanjehaven.

Kære nye medlem hos os i Ældre Sagen Gundsø.

Du er inden for det seneste år blevet medlem af Ældre Sagen Gundsø – og dermed en del af et fællesskab med mere end 1 mio. medlemmer i hele landet og godt 4.000 lokalt. Vi vil rigtig gerne byde dig varmt velkommen i vores lokalafdeling.

I den anledning inviterer vi dig til et velkomstarrangement, hvor du kan høre mere om, hvem vi er og hvilke mange muligheder for socialt samvær omkring gode oplevelser, du har hos os.

Du får en introduktion til vores aktiviteter og arrangementer samt gode tips til, hvordan du holder dig opdateret om seneste nyt – bl.a. via vores Årskatalog, bladet Det Sker, og ikke mindst vores hjemmeside og vores lokale nyhedsbrev, som du kan tilmelde dig her, hvis du ikke allerede modtager det: Tilmeld dig Gundsø Nyt og få aktuelt nyt pr. e-mail ca. en gang om måneden

Dialog
Vi er en medlemsforening – en af landets største – med mere end 1 million medlemmer, heraf 4.100 lokalt i Gundsø. Og her i Roskilde nord får vi hvert år ca. 500 nye medlemmer. 73 % af disse er såkaldte unge ældre, dvs. endnu ikke pensionister.

Derfor vil vi meget gerne have en dialog med vores nye medlemmer. Hvad synes du om vores nuværende tilbud med små 30 faste, ofte ugentlige aktiviteter og omkring 20 øvrige arrangementer om året?

Og hvad kunne du som nyt medlem ønske dig? Måske nye aktiviteter, andre tidspunkter eller en anden hyppighed?

Tag endelig del i dialogen – vi glæder os til at høre dine idéer og forslag.

Tid og sted for velkomstmødet
Onsdag den 28. oktober 2026 kl. 1
7.30 til 20.00

Værestedet
Kirkebjergvej 8
4040 Jyllinge

Vi serverer en sandwich, øl/vand og kaffe/te under arrangementet.

Det er gratis at deltage for nye medlemmer.

På vores hjemmeside kan du i øvrigt se alle det kommende års engangsarrangementer – fx koncerter, foredrag og busture – samt vores mange faste aktiviteter, som spænder fra motion og spil til hyggelige sammenkomster, nogle med spisning. Følg linket til Faste aktiviteter og engangsarrangementer

Alle aktiviteter drives af frivillige og skulle du få lyst til at give en hånd med, så har vi sikkert også et frivilligjob til dig. Vi er i dag små 100 frivillige.

Arrangementet er tilrettelagt af bestyrelsen ved Gitte Bach, Carit Pedersen og Finn Malten.

Tilmelding fra onsdag den 2. september 2026 kl. 10.

Du kan tilmelde dig på følgende måder:

Online – hele døgnet her på hjemmesiden så længe der er ledige pladser – og senest 21. oktober kl. 13.00.

  • Når tilmeldingen åbner, vises en rød knap med teksten "Tilmeld" ved arrangementet. Klik på den og følg vejledningen.


På kontoret i Værestedet onsdage kl. 10-13

  • Tilmelding kan ske, så længe der er ledige pladser, alle onsdage frem til sidste onsdag før arrangementet.


Først til mølle
Vi kan kun være 150 medlemmer ad gangen i Værestedet, så tilmelding til vores arrangementer sker efter først til mølle.

Spørgsmål
Ring til kontoret onsdage 10-13, tlf. 4673 1920 – eller til et bestyrelsesmedlem.
Se bestyrelsen via dette link:
Bestyrelsen for Ældre Sagen Gundsø

Vi håber, du har lyst til at deltage, og vi glæder os til at byde dig personligt velkommen.

Med venlig hilsenÆldre Sagen Gundsø
Bestyrelsen

Kirkebjergvej 8
4040 Jyllinge
Kontor- og telefontid:
onsdage kl. 10-13, tlf. i kontortiden 4673 1920

Hjemmeside opdateret 29.august 2026 af Carit Pedersen