Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

Vesterbro på kryds og tværs

Byvandring på Vesterbro med Kim Greiner. Arrangør: Jens Risum

Tilmelding

Tilmelding starter d. 08.06.2026 kl. 09.00

Lokalafdeling

Værløse

Hvem

Kun for medlemmer

Tilmeldingspris

325 kr., Pris medlem online tilmelding

Hvornår

07.09.2026 kl.10.30-15.00

Mødested

Ved Frihedsstøtten foran Københavns Hovedbanegård

Beskrivelse

Rundvisning med Kim Greiner i den kulørte bydel, som har ændret sig betydeligt i de senere år.

Turen indledes med lidt af Vesterbros historie, inden vi krydser rundt i den farverige bydel. Vi ser nærmere på den legendariske Jernbanecafeen (hvor værten plejer at byde på ”en lille en”), inden vi fortsætter til Hovedbanegården.

Vi skal se Skydebanemuren, hvor man ”skød papegøjen”, og Westend, der blev bygget til bordelgade. Vi krydser videre rundt på Vesterbrogade og Istedgade og ser blandt andet på bygningernes gamle og nye kunstværker, graffiti og gavlmalerier.

Undervejs på turen standser vi op, når der er en god historie at fortælle, og dem er der mange af: Hvordan man får lavet øl om til møbler? Og hvorfor foretager politiet aldrig anholdelser i en bestemt gade?

Kim Greiner er forfatter, globetrotter, foredragsholder og guide, og han holder jævnligt foredrag i forskellige foreninger, herunder Eventyrernes Klub.

Rundvisningen tager omkring to timer og slutter på Vesterbros Torv. Herfra går vi 500 m ad de små gader til en lækker frokost i Frk. Barners Kælder i Helgolandsgade. Regitze Barner var en københavnsk adelsdame, der med udgangspunkt i en kristelig vækkelse drev værnehjemmet Bethania for mindre bemidlede kvinder fra 1889 til sin død i 1911.

Rundvisning og frokost hos Frk. Barners, drikkevarer er for egen regning.

Mødested: Ved Frihedsstøtten foran Københavns Hovedbanegård kl. 10:30. Afgang fra Værløse Station kl. 9:45.

Turen er ikke for gangbesværet.