Lokalafdeling
Højfyn
Hvem
For alle
Sprog, film og litteratur
Tilmelding
Tilmelding starter d. 01.07.2026 kl. 08.00
Højfyn
For alle
850 kr., Pris medlem online tilmelding
980 kr., Pris ikke-medlem online tilmelding
kommer senere
Ældre Sagen Højfyns ”Højskoledage i Aarup 2027”
Tirsdag den 9. og onsdag den 10. februar 2027
Sted: Den gamle Aaruphal, Skolegade 3, Aarup.
Program:
Tirsdag den 9. februar:
Kl. 8.30 Morgenkaffe med rundstykke.
Kl. 9.00 Morgensang v/Niels Ole Frederiksen.
Kl. 9.45 ”Med og modgang i politik med Grundtvig i ryggen” v/tidl. minister og regionsformand Carl Holst, Rødding.
Carl Holst er vokset op på Rødding Højskole. Han blev uddannet lærer og derefter amtspolitiker og Amtsborgmester senere Regionsformand. Senere valgtes han til Folketinget og blev Forsvarsminister. Carl Holst vil berette om op og nedture i denne verden. Men livet ændrede sig brat, da han en morgen vågnede op og ikke kunne se!
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 13. 00 – ca. 15.15” Ind til benet” v/forfatter og socialrådgiver Almaz Megesha, København Foredraget er en forrygende fortælling om Almaz´liv og opvækst. Om at turde omfavne livet på trods og komme til rette i sin egen krop. Almaz gør i sit foredrag op med perfekthedskulturen og giver sine bud på, hvordan man også kan anskue livets mange uforudsigeligheder.
Onsdag den 10. februar:
Kl. 8.30 Morgenkaffe med et rundstykke.
Kl. 9.00 Morgensang v/Niels Ole Frederiksen.
Kl. 9.45 ”I dag skal du leve” v/ forfatter, skribent og salmedigter Iben Krogsdal, Hjortshøj.
Med den nye Højskolesangbog i hånden tager Iben Krogsdal os med på en sangrejse gennem året og livets aldre fra fødsel til ungdom, alderdom og død. Undervejs synges både nogle af de vigtigste klassiske sange og en række af Iben Krogsdals egne sange om tilværelsen i alt mellem sorg og glæde. Foredraget handler om livets store overgange, mørketimen, fødselsøjeblikket og lysets genkomst.
Kl. 12.00 Frokost.
Kl. 13.00 ca. 15.00 ” Historien om “THE BEATLES” bliver fortalt af Torben Warncke. De akustiske fortolkninger af The Beatles’ musik bliver spillet af Torben Warncke, John Fuglsang og Rene Krone alias “Blackbirds”. Repertoiret er kendt af de fleste, og det er svært ikke at synge og nynne med, når bandet med indlevelse og passion spiller sange som f.eks. "Love me do", "With a little help from my friends" og "Hey Jude".
Afsluttende bemærkninger og en fællessang.
Medvirkende alle dage er pianist Lisbeth Nielsen og højskolemand Niels Ole Frederiksen.
Pris: 850 kr. for medlemmer / 980 kr. for ikke-medlemmer.
Tilmelding: Online senest den 6. januar. eller tlf. 81 91 37 33 den 4.-6. januar kl. 09.00 – 11.00.
Betaling: senest 6. januar 2027.
Kontaktperson: Karsten Henningsen, tlf. 20 46 51 09.