Demomiljøer
Demo.borger.dk er et læringsmiljø, som frit kan bruges af alle til hjælp og undervisning i brug af fx Digital Post, MitID og NemSMS.
Læringsmiljøet giver dig mulighed for at logge ind med et fiktivt MitID, og du kan få adgang til at prøve de centrale funktioner i Digital Post. I demo.borger.dk kan du også prøve at tilmelde dig Digital Post og NemSMS – uden at det resulterer i en rigtig tilmelding.
Med demo.borger.dk undgår du at synliggøre personlig information, og der er ingen risiko for at sende information til en offentlig myndighed ved en fejl.
Du kan i ro og mag i et lukket, beskyttet og fiktivt miljø blive fortrolig med, hvordan du logger ind med MitID, og hvordan du modtager og sender Digital Post.