Aktivitetslederens hjælpeside
Styringsårshjul
Et årshjul giver et godt overblik over årets aktiviteter og sikrer, at du som aktivitetsleder har et værktøj at styre efter. Vi har lavet et udkast til et årshjul, som du/I kan benytte som inspiration til jeres eget årshjul.
Annoncering og synlighed
Skabeloner til flyers, som I kan benytte til at synliggøre jeres lokale it-aktiviteter. Skabelonerne indeholder et billede og en tekst, som kan redigeres, så det passer til jeres behov og med de korrekte kontaktoplysninger.
Skabelon 2: It-kurser/undervisning
Frivilligaftalen
- rammer og vilkår for it-hjælpen og det frivillige arbejde
Når I får en ny it-frivillig i lokalafdelingen, eller der sker en ændring af en nuværende aftale, så skal den frivillige registreres med de rigtige roller i Sekretariatet - enten via Listeværktøjet på FrivilligPortalen eller ved at kontakte FrivilligService.
Desuden anbefaler vi:
- At I indgår en aftale mellem den frivillige og lokalafdelingens it-aktivitetsleder/kontaktperson. På den måde sikrer I jer, at den it-frivillige er orienteret om, og har accepteret rammerne for den frivillige indsats i Ældre Sagen. Aftalen er en aftale mellem lokalafdelingen og den frivillige, og skal ikke indsendes til sekretariatet.
- At I tager en fælles samtale om formål, rammer og vilkår for it-hjælpen, som er beskrevet her:
Rammer og vilkår for it-hjælpen i Ældre Sagen
Hent blanket: Aftale om frivillig indsats i Landsforeningen Ældre Sagen (ny frivillig)
Hent blanket: Ændring af aftale om frivillig indsats i Landsforeningen Ældre Sagen
Plakat og håndstykket "Når du får it-hjælp"

Når vi yder it-hjælp i Ældre Sagen, er det vigtigt hver gang at oplyse om, på hvilke vilkår vi gør dette.
Derfor er der udformet en informationsplakat i A3-format, som I kan hænge op i it-caféen og i undervisningslokalet eller alternativt lægge på bordene. Så er den nem at inddrage i samtalen, inden hjælpen påbegyndes. Informationsplakaten findes også i A4-format, så I kan tage den med ud, hvis I yder it-hjælp i hjemmet.
Dette er både et hensyn til dem, I yder it-hjælp og til jer selv som it-frivillige.
Hent plakat til it-caféen (A3): "Når du får it-hjælp"
Hent info-ark til it-hjælp i hjemmet (A4): "Når du får it-hjælp"
Det er vigtigt, at it-hjælperne pointerer overfor modtageren af hjælpen, at det er på brugerens egen regning og risiko, hvis de i samråd med brugeren foretager justeringer, installeringer eller fejlafhjælpning på deres pc, tablet eller smartphone. Såfremt modtageren af hjælpen ikke er indstillet på dette, skal du afholde dig fra at forsøge at hjælpe.
Det er også muligt at indgå en skriftlig aftale om betingelserne for at få hjælp, inden hjælpen påbegyndes.Hent blanket: Aftale med modtager af it-hjælp
Giv-det-videre-kort
Uddel Giv-det-videre-kort til personer, der har fået it-hjælp. Og bed dem om at give det videre til ældre naboer, familie og venner. På den måde spreder vi kendskabet til Ældre Sagens lokale it-hjælp.
Kortet kan bestilles ved at sende en mail til Christina Krause Schütz (design@aeldresagen.dk) med de kontaktoplysninger I nu ønsker, der skal stå på kortet. I får kortet til korrektur, før det bliver trykt, og får efterfølgende tilsendt 200 stykker.
Husk at bestillingerne håndteres af it-aktivitetslederen, der har ansvaret for at sikre en fælles lokal løsning.
Lokaleguiden
Har I behov for at finde (mere) velegnede lokaler til jeres it-café, it-undervisning eller et tema-arrangement med fokus på kvalitet og pris, så er der gode råd og vejledning at finde i Lokaleguiden:
Lokaleguiden - Sådan finder I velegnede lokaler til lokalafdelingens aktiviteter
Håndbogen for bestyrelser og frivilligledere
Her finder du svar på alle dine spørgsmål om Ældre Sagens strategi og organisation, vedtægter, retningslinjer og frivilligpolitik. Her er gode råd til samarbejdet med det offentlige og til mødet med pressen. Alt om godtgørelser og forsikring, om vores visuelle identitet, om regnskab og rammer. Tips og tricks og nyttige kontaktoplysninger.
Håndbogen er et opslagsværk målrettet alle frivilligledere: Medlemmer af lokalbestyrelser, koordinationsudvalg og distrikter; aktivitetsledere, kontaktpersoner og koordinatorer. Og til alle andre med en ledende rolle i det organisatoriske/administrative arbejde: Kasserer, sekretær, lokal redaktør, webmaster mv.
Håndbogen for bestyrelser og frivilligledere sendes automatisk til alle i målgruppen - så hurtigt som muligt, efter frivilligrollen er registreret i sekretariatet.