Demensvenligt Danmark
Demensvenligt Danmark arbejder for, at mennesker med demens og deres pårørende kan leve et godt og værdigt liv med demens. De sætter fokus på det gode liv med demens og øger offentlighedens viden om demensvenlighed og mulighed for at være med til at skabe et samfund, hvor mennesker med demens fortsat og trygt kan deltage - herunder bruge offentlig transport, købe ind, komme i deres klub eller forening, og i det hele taget leve et aktivt og godt liv.
I Danmark har vi det nationale demenssymbol ”Håndsrækningen", der ligesom "Solsikkesnoren" gør omverdenen opmærksom på, at den, der bærer symbolet, har demens eller lignende symptomer.
Demensvenligt Danmark afholder desuden kampagne hvert år i uge 19, i det der hedder demensugen. Her gives startskud til årets kampagne, hvor alle Ældre Sagens lokalafdelinger inviteres med. Hundredvis af oplysningsaktiviteter og forskellige events løber af stablen over stort set hele landet.
I uge 19 og med demenssymbolet som omdrejningspunkt, kan du hvert år deltage i landsdækkende kampagne for demensvenlighed.
Læs mere om Demensugen og Demensvenligt Danmark