Oplev Dyrehavsbakkens helt særlige atmosfære

Rundvisning med klassisk frokostplatte
Dyrehavsbakken danner rammen om en hyggelig og nærværende gruppeoplevelse, hvor fortællinger og skæve anekdoter er i centrum. Få et indblik i de små detaljer, man ofte går forbi, men som tilsammen udgør Bakken, som vi kender den i dag.
Rundvisningen foregår i roligt tempo og er tilrettelagt, så alle kan være med. Der er plads til spørgsmål, smil og egne minder undervejs. Oplevelsen er nærværende og personlig. Undervejs fortælles der om stedets oprindelse, de historiske telte, menneskene, forlystelserne og livet på Bakken gennem generationer.
Efter rundvisningen fortsætter oplevelsen på en af Bakkens restauranter, hvor der serveres en klassisk dansk frokostplatte. Maden er velkendt, velsmagende og serveres i hyggelige omgivelser, der indbyder til samtale og samvær.
Om foredragsholderen
Rundvisningen fortælles af en teltholder, som selv er en del af Dyrehavsbakkens historie. Familien har haft tilknytning til Bakken gennem mange generationer, og fortællingerne udspringer af et liv levet med og på Bakken.
Pris og varighed
Varighed: 3 timer
Ældre Sagen pris: 323 kr. pr. person inkl. guidetur og frokostplatte
Normalpris: 388 kr. pr. person.
Frokostplatten indeholder:
- Sild
- Fiskefilet
- Flæskesteg
- Leverpostej med svampe
- Brie
- Kaffe og sødt
- 1 snaps
- 1 øl, vin eller vand
Praktiske oplysninger
- Tilbuddet er særligt velegnet til Ældre Sagens lokalafdelinger, som ønsker en tryg, veltilrettelagt udflugt med både indhold, atmosfære og god forplejning
- Rundvisningen foregår udendørs. Der gås korte strækninger i roligt tempo. Der anvendes ikke mikrofon.
- Prisen er altid inkl. moms
Bemærk
- For at benytte sig af tilbuddet skal der bestilles minimum 20 personer til rundvisningen
- Transport til og fra Bakken er ikke inkluderet. Deltagerne sørger selv for transport til Dyrehavsbakken, Dyrehavsbakken 51.1, 2930 Klampenborg
Hvilke dage gælder tilbuddet
Mandag til onsdag
Afvigelse
- Tilbuddet gælder i perioden maj, juni og august
- Tilbuddet gælder ikke på helligdage
- Tilbuddet gælder ikke sidste uge af juni
- Tilbuddet gælder ikke de første 14 dage af august
Tilmeld dig nu
Kontaktperson: Inge Sommer
Tlf.: 48 88 58 55
E-mail: Erhverv@bakken.dk
"Hent en beskrivelse af foredraget (pdf)"