Mads Westfall - Entertainer i topklasse

Musikalsk underholdning med Mads Westfall
Mads Westfall er en af de mest populære underholdere i Danmark. Med sin guitar og sin evne til at tilpasse showet til det publikum, han står overfor, skaber han en nærværende og underholdende oplevelse. Det er snart 35 år siden, Mads som ung entertainer fik debut i Tivolis Vise Vers Hus. Siden har han optrådt mange gange i hele landet med kendte syng-med-klassikere, primært på dansk, visefortolkninger, nærvær og humor.
Han har et stort repertoire, og blandt de sange, der ofte indgår i showet, er "Tag med ud og fisk", "Kald det kærlighed", "Den røde tråd", "Avenuen", "Man kan vel ikke gøre for, at man har charme" og "Når jeg bliver gammel". Også klassikere som "Noget om helte", "Svantes lykkelige dag" og "Du kom med alt, hvad der er dig" er ofte på programmet.
Mads Westfalls optræden består af fortolkninger af kendte numre kombineret med humor, fællessang, publikumsinddragelse og mulighed for at komme med ønsker. Det giver et afvekslende og stemningsfuldt show. Mads tilbyder også et særligt juleshow til samme pris med kendte og populære juleklassikere. Derudover tager han gerne imod særlige ønsker, så arrangementet kan tilpasses den enkelte lokalafdeling.
Om Mads Westfall
Mads Westfall er sanger, sangskriver og guitarist og har optrådt professionelt siden 1990. Han er både kendt som solo-entertainer og som medlem af visetrioen Halfdanskerne. Gennem sin karriere har han udgivet en lang række albums med både egne sange og musik sammen med trioen. Han har desuden været nr. 1 på DR’s Dansktop, været nomineret som Årets Sangskriver ved DMA Folk og spillet flere koncerter rundt om i landet. Mads er oprindeligt uddannet cand.jur., men valgte i 2008 at forlade jurakarrieren for at arbejde fuld tid som entertainer og trubadur.
Pris og varighed
Varighed: 2 x 45 minutter eller efter aftale
Ældre Sagen pris: 3.900 kr.
Normalpris: 5.000 kr.
Transportafgift beregnes fra 3390 Hundested
Praktiske oplysninger
Mads Westfall medbringer eget lydudstyr, som er egnet til arrangementer med op til ca. 150 personer.
Kontaktinformation
Mads Westfall
Tlf. nr.: 20 77 95 07
E-mail: mwgram@gmail.com