Digital resultatopsamling i bridge – med BridgeLink
Med digital resultatopsamling bliver det både nemmere og hurtigere at afvikle bridgeaktiviteter og dele resultater med deltagerne. Ældre Sagen har derfor indgået en rammeaftale med EIJO ApS om brug af BridgeLink.dk til digital styring af bridgeturneringer.
BridgeLink er en samlet løsning til administration og afvikling af bridgeturneringer – fra oprettelse af spillere og turneringer til visning af resultater.
Hvad er BridgeLink?
BridgeLink er en webbaseret løsning, som bruges via www.bridgelink.dk.
Her kan turnerings- og holdledere:
- oprette spillere, par og hold
- administrere turneringer
- indsamle resultater digitalt ved bordene
- sikre hurtig og korrekt resultatberegning
Spillerne kan efterfølgende:
- se resultater fra turneringen
- se deres eget resultat og placering
- se kortfordelinger (hvis der spilles med lagte kort)
Løsningen understøtter både:
Bridgemate™ og tablets og mobiltelefoner til indtastning af resultater ved bordene
Hvorfor bruge digital resultatopsamling?
Fordele for bridgespillerne
- Hurtig adgang til resultater
- Resultatet er klar umiddelbart efter turneringens afslutning
- Eventuel visning af kortfordelinger
- Mindre ventetid og færre fejl
Fordele for turneringsleder og holdleder
- Nem og overskuelig administration
- Alle data samlet ét sted
- Automatisk resultatberegning
- Understøtter både Bridgemate™ og billige tablets/mobiler (også brugte)
- Resultater fra "regnskabsslipper" kan dog også indtastes manuelt, med efterfølgende automatisk resultatberegning.
Overholder Ældre Sagens interne retningslinjer – herunder GDPR
Hvorfor skal vi bruge BridgeLink i Ældre Sagen?
Som udgangspunkt skal BridgeLink anvendes til digital resultatopsamling for bridgeaktiviteter i Ældre Sagen.
Det skyldes blandt andet, at:
- BridgeLink er valgt som fælles løsning for hele organisationen
- Andre løsninger ofte kræver, at bridgeholdet optræder som en selvstændig forening, hvilket strider mod Ældre Sagens vedtægter, da Ældre Sagen er én samlet forening
- BridgeLink lever op til krav om datasikkerhed, drift og support
BridgeLink er desuden en dansk standardløsning, der løbende videreudvikles med input fra brugerne.
Support og hjælp – hvem kontakter du?
Det er vigtigt at kende forskel på, hvem der kan få direkte support fra BridgeLink.
Turneringsledere og holdledere
- Kan få direkte support og hjælp fra BridgeLink / EIJO ApS
- Har adgang til vejledninger og teknisk support
Almindelige brugere (spillere)
- Skal kontakte deres turneringsleder eller holdleder
- Alternativt kan man kontakte FrivilligService i Ældre Sagen (kan kun supportere i login i løsningen)
Hvordan kommer man i gang med BridgeLink?
Hvis I gerne vil begynde at bruge BridgeLink til jeres bridgeaktiviteter, skal I:
- Skrive til EIJO ApS på info@bridgelink.dk
- Aftale en introduktion (typisk 1 time) via Teams
- Underskrive ”Tillæg til aftale” (først her bliver aftalen bindende). Find tillægsaftalen her
- Sende det underskrevne tillæg til kontrakt@aeldresagen.dk og info@bridgelink.dk
- Oprette deltagere, par og evt. hold på websiden
- Tage BridgeLink i brug til jeres turneringer
Du kan se Ældre Sagens hovedaftalen lavet med bridgelink her
Vejledninger og hjælpemateriale
EIJO ApS har udarbejdet en række korte og letforståelige vejledninger, som ligger samlet her:
https://bridgelink.dk/Home/Vejledning
Obs. Linket til vejledningerne kan kun bruges, hvis man har en bruger og logget ind på bridgelink.
Her finder du blandt andet:
- Vejledning til almindelige brugere
- Vejledning til turnerings- og holdledere
- Vejledning til integration med Bridgemate™
- Guide til indkøb og opsætning af tablets/mobiler
Pris og betaling
- Pris: 3 kr. pr. spiller pr. turnering
- Afregnes efter forbrug
- Faktureres til lokalafdelingen 2–3 gange årligt
Bemærk:
Bridgemate™ og tablets/mobiler er ikke inkluderet i prisen
Eksisterende udstyr kan fortsat anvendes sammen med BridgeLink
Udvikling og ønsker til nye funktioner
BridgeLink er en standardløsning, der løbende videreudvikles. Ældre Sagens afdelinger er velkomne til at komme med forslag og ønsker.
Vær opmærksom på, at:
- Løsningen skal kunne bruges af bridgeklubber i hele Danmark
- Nogle ønsker kan tage tid at udvikle
- Enkelte ønsker kan blive afvist, hvis de ikke passer ind i helheden
Har du stadig spørgsmål?
For tekniske spørgsmål for turneringsledere:
Se vejledninger på https://www.bridgelink.dk/Vejledning
Eller skriv til info@bridgelink.dk
For spørgsmål til loginløsningen som bruger:
Kontakt FrivilligService på hverdage fra kl. 9–15
33 96 87 97