Lokalafdelingens årsmøde
Ifølge Ældre Sagens vedtægt skal lokalafdelingerne afholde årsmøde hvert år i marts måned.
Invitation til årsmøderne 2024 sendes til alle medlemmer i medlemsbrevet, der følger Ældre Sagens blad december 2023.
Stemmesedler bestilles hos FrivilligService
Vi har som tidligere stemmesedler med plads til 9 kandidater i to forskellige farver - én til valg af medlemmer af lokalbestyrelsen og én til valg af suppleanter - og der er ikke årstal på, så stemmesedler fra tidligere år kan benyttes.
Til lokalafdelinger, som skal have valgt ekstraordinært mange medlemmer til lokalbestyrelsen, findes desuden en stemmeseddel med plads til 15 kandidater.
Husk at bestille i god tid - det tager tid at få posten ud!
Skriv til FrivilligService eller ring 33 96 86 58 eller 33 96 86 90
Sekretariatet udarbejder protokoller, blanketter og andet materiale til hjælp til planlægning og afvikling af årsmødet. Materialet er tilgængeligt her på siden, efterhånden som det bliver klar.
- Gode råd om det lokale årsmøde, som gennemgår planlægning og afvikling af både årsmødet og det efterfølgende konstituerende møde i den nye lokalbestyrelse
- Årsberetning 2022
- Ældre Sagens frivillige dirigenter er klar til at styre jeres årsmøde - Se oversigt over dirigenter, der stiller sig til rådighed
- Inspiration til lokalbestyrelsens beretning
- Blanket til optælling af stemmer
- Vejledning til udfyldelse af protokoller og øvrige dokumenter
- Stamkort til kontaktoplysninger - kun for helt nye medlemmer i lokalbestyrelsen
- Attestationsbilag skal underskrives af alle, som kan underskrive på vegne af lokalbestyrelsen. Det udfyldte bilag indsendes til FrivilligService.
- Online valgprotokol