Merchandise, udstillingsmateriale og tøj
Når I deltager i messer, frivilligdage eller lokale arrangementer er det vigtigt, at Ældre Sagen er tydelig og genkendelig.
Derfor kan lokalafdelinger nu bestille merchandise, udstillingsmateriale og profiltøj med Ældre Sagens logo samlet ét sted hos vores leverandør All Graphic.
I All Graphic-shoppen finder I bl.a.:
- merchandise som kuglepenne, indkøbsnet og andre praktiske give-aways.
- udstillingsmateriale som roll-ups, beachflag, diske, skilte og brochureholdere.
- tøj med broderet eller trykt Ældre Sagen-logo.
Materialerne kan I bruge, når I vil skabe opmærksomhed om Ældre Sagens lokale arbejde, gøre jeres stand mere indbydende eller sikre et fælles og professionelt udtryk til arrangementer.
Bestil i All Graphic-shoppen til Ældre Sagens lokalafdelinger
Vælg den lokalafdeling, I skal bestille fra, og find de materialer, I har brug for.
Udvalget bliver løbende opdateret, og der kan komme nye produkter til på baggrund af behov og ønsker fra lokalafdelingerne.
Alle priser er ekskl. moms, og levering bliver beregnet ud fra den mængde og volumen, I bestiller.
Gå til All Graphic shoppen til Ældre Sagens lokalafdelinger
Gode anledninger til at bruge materialerne
Brug materialer og profiltøj, når I fx:
- deltager i Frivilligdag eller lokale messer
- holder borgermøder, foredrag eller åbent hus
- rekrutterer nye frivillige
- hverver nye medlemmer
- vil gøre lokalafdelingens aktiviteter mere synlige lokalt
Lige nu ligger der standardvarer med logo i shoppen. På udstillingsmateriale er det muligt at få lokalafdelingens navn under logoet.
På sigt vil der også komme specialvarer, hvor der skal tilføjes tekst ud over logo og lokalafdelingsnavn. Det kan for eksempel være, hvis I skal bruge t-shirts til et navngivet motionshold.
Spørgsmål til bestilling i shoppen
Kontakt:
kbh@all-graphic.dk
70 25 70 22
Spørgsmål til samarbejdet og specialvarer
udstillingsmateriale@aeldresagen.dk