Vikinger og verdensarv
Ældre Sagens Lokalafdelinger kan til specialpris besøge to verdensberømte attraktioner i historiske Roskilde: Vikingeskibsmuseet og Roskilde Domkirke. Pris: Fra 165 kr. pr. person.

Vikinger og Verdensarv i det historiske Roskilde
På Vikingeskibsmuseet mærkes historiens vingesus, når man står foran de 1000 år gamle vikingeskibe i Vikingeskibshallen, der vidner om krig, handel og sørejser til fjerne egne. Besøg bådeværftet og se den store bådsamling i Museumshavnen. Det er muligt at tilkøbe rundvisninger.Roskilde Domkirke er et enestående arkitektonisk mesterværk og er optaget på UNESCO’s liste over verdens umistelige kulturarv. Her er 1000 års Danmarkshistorie samlet under smukt dekorerede hvælvinger og i mørke krypter. 40 majestæter ligger begravet i kirken, fra vikingekongen Harald Blåtand til den nuværende dronning Margrethe IIs fremtidige grav.
Café Knarr på museumsøen serverer Ny Nordisk Vikingemad med smag fra vikingernes verden. Her kombineres smagen af fortid og nutid, og fortæller historien om vikingerne, der bragte mange nye varer til Norden. Nyd en kop kaffe og nybagt kage eller vælg det udvidede tilbud, hvor frokosten er inkluderet.
Der er ganske kort imellem de 2 attraktioner, så man kan enten køre ca. 1,2 km eller vælge at spadsere ca. 1 km af de smukke stier igennem Byparken, med den fantastiske udsigt over Roskilde Fjord.
Stor gratis parkeringsplads ved Vikingeskibsmuseet.
Pakken indeholder:
Entré til Vikingeskibsmuseet inkl. introduktionsfilm (skal bookes ved bestilling) samt entré til RoskildeDomkirke inkl. guidebog. Der kan forekomme begrænset adgang til Domkirken v. kirkelige handlinger.
Pakkepris SOMMER (1/5 – 23/10 + skoleferier), 2 seværdigheder:
165 kr pr. medlem.
Pakkepris SOMMER (1/5 – 23/10 + skoleferier), 2 seværdigheder + frokost i Café Knarr:
365 kr. pr. medlem.
(Frokost: Vikingeplanke med nordiske specialiteter
og valg af et glas vin, øl eller sodavand.)
Pakkepris VINTER (24/10 – 30/4), 2 seværdigheder:
135 kr. pr. medlem.
Pakkepris VINTER (24/10 – 30/4), 2 seværdigheder + frokost i Café Knarr:
335 kr pr. medlem.
(Frokost: Vikingeplanke med nordiske specialiteter
og valg af et glas vin, øl eller sodavand.)
Kontakt Vikingeskibsmuseet for booking og mere information om mulighederne:
Booking: 46 30 02 53
booking@vikingeskibsmuseet.dk
Hent arrangementet som PDF her
CVR 27853528