Foredrag om slægtsforskning

Gruppetilbud til Ældre Sagens lokalafdelinger
Dorte Kofoed er 54 år, og født i Nylars på Bornholm. Hun er uddannet journalist, og bor i Sorø. Til hverdag arbejder hun i Miljøstyrelsen i Odense.
Dorte har skrevet slægtshistorier i Bornholms Tidende, og er forfatter til bogen ”Gå på jagt i dit familietræ – bliv familiens historiefortæller” (August 2021) og arbejder på ”Da oldefar blev skudt – hvordan forsker du familiesager fra 2. verdenskrig.”
Vælg mellem 3 foredrag:
Foredrag 1: Hvordan bliver du familiens bedste historiefortæller. Gå ombord i DNA-test, stamtræer, rejser til USA, familiens breve og interviews med ældre medlemmer i familien. Masser af tip til, hvordan du gør og spændende eksempler fra virkelighedens verden.
Foredrag 2: Kan DNA-test give svar på familiens hemmeligheder. Drømmer du om at få taget en DNA-test? Er du bange for svarene? Hvordan gør man, hvilken test skal man tage og hør hvad der kan gemme sig bag svarene. Hør bl.a. om en DNA-sag, som trækker tråde til 2.verdenskrig.
Foredrag 3: Dyrk dine udvandrede familierødder. Er du træt af charterferier, så kan du i stedet pakke kufferten og besøge dine slægtninge i USA. Mange amerikanere er meget åbne og elsker at møde slægtninge. Hvordan finder du dine oversøiske slægtninge, hvordan kontakter du dem? Få masser af gode råd fra Dorte Kofoed, som selv har masser af kontakt til sine slægtninge i USA og har været på en tidsrejse til sin tiptipoldefars Utah.
Pris og kontakt
Pris: 3000 kroner + kørsel Kørsel regnes fra Sorø
Varighed: 2 timer inklusiv pause
Kontakt: dortekofoed67@gmail.com eller på telefon 93564103