Demensvenlig lokalafdeling
Lokalafdelingerne i Ældre Sagen arbejder med demens på forskellige områder afhængigt af hvilke ressourcer og behov, der er i deres nærområde. Landet over har de en bred vifte af tilbud.
Lokalt er der mødesteder, pårørendegrupper og demenscaféer og mange lokalafdelinger har besøgsvenner og følgesvende, motionstilbud, demenssang og arrangementer, hvor der sættes fokus på demens.
Denne korte film viser de fire anbefalinger, der er til demensvenlige lokalafdelinger.De 4 anbefalinger
For at hjælpe din lokalafdeling, har vi fire enkle anbefalinger til, hvordan I kan gøre lokalafdelingen endnu mere demensvenlig.
- Lokalafdelingen har en eller flere demensansvarlige
- Ældre Sagens lokalafdeling er et sted, hvor familier med demens kan få hjælp og støtte, både til at finde kontakter og aktiviteter.
- Lokalafdelingen har tilbud om aktiviteter for mennesker med demens og/eller pårørende
- Det sociale liv er vigtigt, og hverdagen skal stadig fungere med aktiv fritid.
- Fællesskaber og rummelighed for alle
- Det er vigtigt for mennesker med demens, at de kan føle sig trygge og være en del af et fællesskab.
- Lokalafdelingen fremhæver information om demens på hjemmesiden
- Viden bryder tabuer om demens, og mere viden skaber forståelse og rummelighed.
Grundbog til frivillige om demens
For at give lokalbestyrelser, demensansvarlige, aktivitetsledere og frivillige indenfor demensområdet et værktøj, har vi udviklet Grundbog til frivillige om demens. Bogen giver overblik samt anbefalinger til, hvordan I kan arbejde med demens, og hvordan I kan udvikle indsatsen lokalt, og man kan få overblik over hvordan demensindsatsen er og der er gode råd og vejledninger omkring demens og samvær.
Grundbogen henvender sig til primært til tre grupper af frivillige: Lokalbestyrelser, Demensansvarlige og Aktivitetsledere inden for flere områder i den sociale indsats samt motion.
Samarbejde
For at styrke og støtte samarbejdet mellem lokalafdelingerne og demenskoordinatorer, kommuner og andre professionelle deltager konsulenterne hvert år på konferencen Demensdagene samt på Demenskoordinatorerne i Danmarks årsmøde – DKDK. Her får besøgende information om Ældre Sagens indsats lokalt og overordnet samt indblik i de materialer, vi stiller til rådighed bl.a. Ældre Sagens demensguide, sangbøger og 10 veje til 100 aktiviteter.
Når man i lokalafdelingen udvider eksisterende aktiviteter eller søsætter nye ting, kan det kræve flere frivillige, så der er hænder nok.
Ældre Sagen har materialer og vejledninger til hvordan, man kan arbejde med at søge nye frivillige.
Rekruttering af flere frivillige
Find flere frivillige - opret et frivilligopslag
Mere om inspiration til aktiviteter