Gør din hverdag mere sikker
Du kan gøre en stor forskel ved at tale med ældre om, at de skal sikre sig i både den fysiske og den digitale verden. Du kan bruge undervisningsmaterialet, som du finder her på siden.
I tillæg til at tale om de typiske temaer – indbrud og tricktyveri – lægger undervisningsmaterialet også op til dialog om stærke adgangskoder, der skal sikre de ældres ”digitale hjem”, beskytte dem mod fuphenvendelser på mail eller sms og fupopkald.
Undervisningsmaterialet skal gøre det nemmere at forstå den digitale verden.
Hold oplæg
Du skal ikke være ekspert i it-sikkerhed for at bruge materialet eller gennemføre et oplæg om kriminalitetsforebyggelse.
Materialet giver mulighed for tryghedsskabende dialog med ældre i centrum. Formålet er at vise ældre, at de selv kan gøre noget for at øge deres sikkerhed i hverdagen – både fysisk og digitalt.
Materialet er udviklet af NCIK, Nordjyllands Politi og Midt- og Vestjyllands Politi.
Vil du have mere information, er du velkommen til at kontakte NCIK på nsk-ncik-forebyggelse-analyse@politi.dk.
Materialer til oplæg