Ældre Sagens hus i Snorresgade
Velkommen til sekretariatet i Snorresgade på Islands Brygge.
Ældre sagens sekretariat kan rumme arrangementer, hvor mange frivillige kan deltage. Og huset har et Campus-område, hvor frivillige og ansatte, eksperter og politikere kan mødes, diskutere og blive klogere sammen.
Det er vores ambition, at alle forhold, som berører den ældre befolkning i Danmark, på et eller andet tidspunkt har været diskuteret på konferencer eller møder i Ældre Sagens hus i Snorresgade.
Besøg i sekretariatet
Vi vil meget gerne vise huset frem og tager mod besøg af grupper fra ca. 10 til ca. 50 personer.
Besøgene er gratis og inkluderer en kop kaffe med fx en croissant. Ved et besøg fortæller en medarbejder lidt om Ældre Sagen og om huset.
Et besøg varer typisk 1½ til 2 timer.
Frokost
I forbindelse med besøget kan lokalafdelingen købe frokost, som skal bestilles mindst en uge før besøget.
Buffet til mere end 20 personer serveres i Campus-området, buffet til mindre grupper serveres i personalets kantine.
Alt andet kan også serveres i mødelokalerne.
Gå til prisliste
Transport
Snorresgade ligger ca. 10 minutters gang fra metrostation Islands Brygge.
Bus 68 kører fra Hovedbanegården i retning mod Bella Center Station - vores stoppested hedder Kigkurren.
Parkering
Vi har en parkeringskælder med 20 pladser. For at reservere en plads skal man ringe til vores reception og oplyse bilens registreringsnummer og en mailadresse. Der bliver sendt en bekræftelse med beskrivelse af, hvordan man kommer ned i kælderen, og hvordan man derfra kommer op i huset.
Receptionen håndterer henvendelserne efter først til mølle princippet.
Besøg kan aftales ved henvendelse til FrivilligService, som også tager mod bestilling af forplejning.
Skriv til frivilligservice@aeldresagen.dk eller ring til Lotte Holm på tlf. 33 96 86 58.
Ved booking af besøg skal vi bede jer oplyse:
- Om besøget er et medlemsarrangement eller kun for lokalafdelingens/koordinationsudvalgets frivillige
- Dato for besøget og forventet ankomst- og sluttidspunkt
- Antal deltagere
- Om I ønsker at spise frokost i forbindelse med besøget - og i så fald hvad I ønsker at spise/drikke
- Hvilken bordopstilling I ønsker
- Ønske om mikrofoner eller andet AV-udstyr
Vi glæder os til at byde jer velkommen!