It-hjælp i hjemmet
Har du brug for hjælp til at bruge din computer, tablet eller dit smart-tv?
Bor du i Amager Vest eller Øst og er du medlem af Ældre Sagen kan du få gratis hjælp til selvhjælp, fx til printer, pc, tablet og mobiltelefon.
Ring til kontoret, 35 13 70 37, mandag-torsdag kl. 10-12, og oplys medlemsnummer, navn, adresse og telefonnummer, samt hvad du ønsker hjælp til.
Så vil en frivillig it-hjælper kontakte dig for en aftale.
Vi tilbyder hjælp til selvhjælp, og vores IT-hjælpere kan fx hjælpe dig med:
- at komme i gang med at bruge e-mail eller internet
- at få større skrift på skærmen
- at åbne billeder, du har modtaget i en mail
- at installere en printer
- at bruge en ny tablet eller smartphone
- at forstå dit smart-tv eller finde dine kanaler
- at give gode råd før køb af ny computer eller udstyr
Vores IT-hjælpere yder ikke:
- tekniske reparationer
- telefonsupport (medmindre det er aftalt)
- egentlig undervisning eller længerevarende forløb
- beslutningstagning på dine vegne
Vores IT-hjælpere er frivillige, og ikke professionelle teknikere – men de har selv erfaring og lyst til at hjælpe andre godt i gang.
Sådan får du it-hjælp:
📞 Ring til kontoret på 35 13 70 37
🕙 Mandag til torsdag - juni, juli og begyndelsen af august måned er ferielukket
Ved opkald bedes du oplyse:
- Dit medlemsnummer
- Navn, adresse og telefonnummer
- Hvad du gerne vil have hjælp til
En af vores IT-hjælpere vil derefter kontakte dig og aftale en tid for besøget. Når IT-hjælperen kommer udleverer han dette dokument til dig: Aftale med modtagere af it-hjælp.
Klik på dokumentet så du kan læse det allerede nu.
Sidst opdateret 09.06.2026