Inspirationsfilm om samvær
Herreværelset
"Det er forbudt for damer", siger lederen af "herreværelset" med et glimt i øjet. Her kommer mænd til en hyggelig snak og lidt godt at spise.
Dans
Sammen med Ældre Sagen har Lisbeth fået taget hånd om følelsen af ensomhed. For hende var løsningen at dyrke gymnastik og dans med ligesindede.
Strikkeklub
Mona er frivillig leder for strikkeklubben i Ældre Sagen i Aalborg. I strikkeklubber har du mulighed for at snakke med andre, der deler din hobby og interesse for strik.
Madklubber
I Ældre Sagen i Aalborg er Tove leder af madklubben. Her hjælper alle til med madlavning, hvorefter der bliver spist sammen.
"Det er jo nok mest det sociale samvær", fortæller Kirsten, som er deltager i madklubben. "Vi skynder os at trække rødvinen op. Det er meget vigtigt", siger hun med et smil.
Bridgeklub
"Det er en dejlig følelse, at der er behov for en", fortæller Bent, som er frivillig i en bridgeklub i Aarhus.
Café
Hver formiddag og eftermiddag er der kaffe, kage og hygge i Krystalcaféen i Sæby. Caféen er blevet så stor en succes, at turister også falder forbi.
Værksted for håndværk
Hver torsdag samles 50 mænd i Kerteminde.
"Er det sjovere end at gå i fitnesscenter", bliver Poul Nielsen spurgt. "Det er meget sjovere", griner han.