Film om vågetjenesten
Vi har lavet to forskellige film om vågetjenesten.
I kan bruge filmene, hvis I fx skal holde informationsmøde for nye frivillige i vågetjenesten. I kan også vise filmene på et vågemøder, eller til andre arrangementer.
I de to film ”Vågetjenesten i Ældre Sagen” (ca. 20 min) og ”En vågning i Guldborgsund” (ca. 9 min) skildres tre af Ældre Sagens vågetjenester.
I filmene møder vi både pårørende, som har brugt vågetjenesten, personalet, der samarbejder med vågetjenesten og ikke mindst frivillige i de tre vågetjenester.
Filmene viser, hvad det vil sige at være frivillig i vågetjenesten, og hvilken forskel vågerne gør for både døende og deres familie.