Besøgsvenner
Rita har været besøgsven i Ældre Sagen Taastrup i flere år. Det betyder meget for hendes besøgsvært, Egil, at hun kommer.
"Jeg kan kun anbefale at blive besøgsven", fortæller Rita og tilføjer: "Man bliver i godt humør af det".
Vigtigst er det sociale samvær og følelsen af at have givet både dig og den ældre en god oplevelse og godt humør.
Besøgsven med besøgshund
Verner spreder glæde, når han hver uge besøger plejehjemmet med sin hund, Poco. Du kan som besøgsven også tage din hund med. Besøgshunde har nemlig en fantastisk evne til at skabe samvær og glæde hos ældre og demente.
Lizette er besøgsven for Rita, som bor alene på landet. Hun deler Ritas sorg over at have mistet mange nære. Men også glæden i nærværet med en hund.
Spiseven
Som spiseven, kan du være med til at bringe livsglæden tilbage til de ældre, som normalt plejer at have deres måltid alene.
Jytte er spiseven i Ældre Sagen i Odense for Grethe. Besøget handler om nærvær, kontakt og godt selskab omkring et måltid mad.
Unge besøgsvenner
Man behøver ikke være jævnaldrene med dem, man er besøgsven for. Mette er besøgsven i Ældre Sagen i Aarhus for Oda, og de får begge gode oplevelser ud af det.
Det giver overskud at være besøgsven
Selvom Peter er en travl karrieremand, får han overskud ved også at være besøgsven. De får snakket sammen og går ture. Det er en stor oplevelse for Bent, som ellers ikke kommer udenfor lejligheden.
Susanne har også et travlt job. Når hun har tid prioriterer hun også at være besøgsven for Lizzie. Når hun derimod ikke har tid, så kan de maile i stedet. Det giver dem begge en masse energi og glæde, og de får slappet af i hinandens nærvær.