Betaling i ældrebolig

Sidst redigeret den 09.01.2018

Ældreboliger er omfattet af almenlejeloven. Der oprettes lejekontrakt, og der skal betales husleje, varme, antenneafgift m.v.

Ved indflytning skal der betales indskud. Der er mulighed for at få lån til indskud hos kommunen, hvis man ikke selv har de nødvendige økonomiske midler (se Boligstøtte, Lån til indskud). Husleje m.v. kan reguleres løbende efter lejelovgivningens regler.

Hvis det er en stærkt svækket eller dement person, som skal flytte i ældrebolig, skal man overveje om denne forstår betydningen af at underskrive lejekontrakt, ansøgning om boligstøtte og evt. lånedokumenter vedrørende indskud.

Er det ikke tilfældet kan papirerne ikke underskrives af ægtefælle eller voksne børn. Se afsnittene under Flytning uden samtykke.

Boligstøtte
Får man tilbudt en ældrebolig med en høj husleje, skal man ikke umiddelbart blive nervøs for økonomien, men undersøge, hvad der kan gives i boligstøtte. De almindelige regler om boligstøttens maksimumbeløb gælder ikke for ældreboliger.

Formuen indgår kun i beregningen, hvis den er over 844.700 kr. (2018) for folke- og førtidspensionister (tilkendt førtidspension før 01.01.2003) og over 756.100 kr. (2018) for andre.

Man skal være opmærksom på, at man kun kan få boligstøtte til én bolig, selvom man i en periode har dobbelt husleje (opsigelsesperioden). Boligstøtte ydes til den bolig, hvor man bor.

I særlige tilfælde kan kommunen bevilge den ekstra husleje samt hjælp til flytning. Se afsnit om Særlige personlige tillæg under Folkepension og Førtidspension - Folkepension.

Boligstøtte ydes til 65 m² bruttoareal til en enlig og til 85 m² til et par, også selvom den tilbudte plejebolig er større. Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, f.eks. kørestolsbruger, forøges bruttoetagearealet med 10 m².

Mad, vask m.v.
En beboer i plejebolig vælger selv, hvilke ydelser denne ønsker at købe.

Man kan vælge at få fuld forplejning, og i mange kommuner kan man nøjes med at vælge varm mad og selv sørge for resten af kosten. Man kan også helt fravælge forplejning og i stedet få maden leveret fra et catering-firma eller fra familien.

I nogle kommuner skal beboerne betale for fuld kost, selv om de kun modtager et varmt måltid. Kommunen har ret til selv at fastlægge retningslinjer på dette område.

Der er prisloft  for ældres egenbetaling for madservice i plejebolig og plejehjem. Beløbet reguleres og prisloftet er 3.613 kr. pr. måned (2018).

Man kan tilvælge vask af tøj, leje af linned, vinduespudsning og levering af toiletartikler.

Valgmulighederne er ofte mere teoretiske end praktiske, da beboerne sjældent selv kan sørge for disse fornødenheder. Derfor vil de fleste beboere vælge at få alle de tilbud, som plejehjemmet eller plejecentret kan levere.

Prisen for ydelserne bliver fastsat af de enkelte plejehjem eller af kommunen og varierer derfor fra sted til sted.

Forsikring, TV-licens og antenne/bredbånd
Beboere på plejehjem og i ældrebolig er normalt ikke forsikret af en fælles indbo- og ansvarsforsikring. Se afsnit Forsikring - Sådan dækker egne forsikringer.

Bor man i ældrebolig eller plejebolig, skal man selv betale licens, hvis man har eget tv. Bor man på plejehjem, kan man være omfattet af en hjemmeboende ægtefælle/samlevers licens (husstandslicens). Se afsnit om Licensbetaling

Hvis der er etableret adgang til  kabel-tv, internet mv., skal der betales for dette. Man kan dog anmode om at blive fritaget for tilslutning, til fællesantenneanlægget og evt. selv vælge en anden udbyder. Det følger af almenlejeloven. Læs mere i afsnit om Lejeboliger, Betalinger udover husleje.

Økonomi
Betaling for ydelserne opkræves månedsvis forud og kan fratrækkes enten i pensionsudbetalingen eller efter aftale med beboeren overføres via Betalingsservice.

Det er ikke fastsat, hvor stort et rådighedsbeløb en pensionist skal have tilbage, når faste udgifter er betalt. Kun at en beboer i plejebolig skal have et rimeligt beløb tilbage.

Kan en beboer ikke klare sine udgifter, kan der søges om et særligt personligt tillæg ud fra det månedlige budget. Se "Særlige" personlige tillæg.

Beboere, der lider af demenssygdom eller på anden måde er psykisk dårligt fungerende, har ofte vanskeligt ved selv at administrere økonomien. De kan derfor have behov for hjælp fra ægtefælle, anden pårørende eller fra plejehjemmet.

Man skal være opmærksom på de regler, der gælder for, at andre kan varetage økonomiske og personlige forhold for personer, som ikke selv kan.

Det er vigtigt, at disse regler følges, da disposition over andres midler ikke er lovlig, medmindre der foreligger værgemål, en administrationsaftale eller en fuldmagt.

Kommunen skal derfor være opmærksom på, om der er pårørende, der kan varetage den pågældendes interesser via en fuldmagt, eller om der er behov for at få beskikket en værge, se Værgemål og Fuldmagt mv.

Er beboeren i stand til at handle fornuftsmæssigt, men ude af stand til at klare det praktiske, som f.eks. hæve penge, betale regninger m.v., så kan der indgås en administrationsaftale med kommunen om at overlade opgaverne til en medarbejder.

Har beboeren indtægter udover folkepensionen eller formue, er en administrationsaftale ikke tilstrækkelig. I så fald kan der blive tale om at beskikke en værge. Se Værgemål og fuldmagt mv.

Se også afsnit Økonomien, når ægtefællen flytter i plejebolig.

Indhold hentes