Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Sendt søndag, den 17. december 2023 til 3.130 abonnenter

 

Aeldresagen

Amager2300

 

Nyt fra din lokalafdeling

 

Kære Medlem

 

 

Dette Nyhedsbrev indeholder information om:

1) En magisk sangeftermiddag på Fyrskib XI d. 27/11
2) Aflysning af Åben Spørgetime - Slægtsforskning
3) Årsmødet 2024
4) Bestyrelsens jule- og nytårshilsen

Redaktør af Nyhedsbrevet:
Palle Skov, formand
800pas@aeldresagen-post.dk
30 62 75 27

Venlig hilsen
Ældre Sagen Amager2300


-----------------------------------------------------------



1) En magisk sangeftermiddag på Fyrskib XI d. 27/11

35 medlemmer af Ældre Sagen mødtes d 27/11/2023 på Fyrskib XI i Frederiksholm Kanal i København for synge og hygge sammen. Arrangementet var tilrettelagt af lokalafdeling Amager2300 sammen med Mette Lola, der er forsanger i amagerbandet The Fortress.
Mette blev akkompagneret af Per Bindsløv Frederiksen på harmonika.
Keld Lybke, der var ansvarlig for arrangementet optog en lille video, som varer 5 minutter og indeholder en lille overraskelse. Du kan se videoen her:
https://www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/amager2300/aktuelt/magisk-eftermiddag

 

2) Aflysning af Åben Spørgetime - Slægtsforskning

Den annoncerede åbne spørgetime for slægtsforskere, 1. tirsdag i måneden fra 12.15-13.15 aflyses på grund af manglende interesse.

Den faste studiegruppe om slægtsforskning mødes første gang i det nye år, den 9. januar. Alle pladser er udsolgt.

 

3) Årsmødet 2024

Årsmødet afholdes fredag, den 15. marts kl. 15
Sted: Peder Lykke Centret, Peder Lykkesvej 63-65, 2300 København S

Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Årsberetning til godkendelse
3. Regnskab 2023 til udtalelse
4. Dialog om lokalbestyrelsens fremtidige virke
5. Indkomne forslag. Skal være formanden i hænde senest fredag, d. 01/03/2024
6. Valg af lokalbestyrelsesmedlemmer for 2 år.
7. Valg af suppleanter for 1 år
8. Eventuelt

 

4) Bestyrelsens jule- og nytårshilsen

Med dette - årets sidste nyhedsbrev - sender bestyrelsen sine bedste jule- og nytårsønsker til alle Ældre Sagens medlemmer. Det har været et travlt år, hvor megen energi er blevet lagt i at findes os tilrette i vores nye lokaler i Holmbladsgade. Vi er ved at føle os hjemme. Enkelte detaljer, som f.eks. forbedring af akustikken i de to store lokaler, arbejdes der fortsat med. Alt i alt er vi meget tilfredse.

En særlig tak og hilsen sendes til de 116 aktive frivillige som virker inden for alle aktivitetsområder i Amager2300. Uden jeres store indsats for og arbejde i Ældre Sagen ville vi ikke stå så godt, som vi gør. Som lokalafdeling er vi klar til de opgaver som 2024 må byde på - inden for motion, sundhed, social-humanitært- og ældrepolitisk arbejde samt det digitale Danmarks udfordringer. Arrangementsudvalget er på trapperne med program 2024.

I skrivende stund bor 11.276 af Ældre Sagens i alt 973.461 medlemmer i Amager 2300. 2.954 medlemmer abonnerer på dette nyhedsbrev. Vi ved der er potentiale for et større antal abonnenter. Et forsigtigt skøn siger mindst en fordobling til 6.000 abonnenter. Vort nytårsønske er en appel til dig om at hjælpe med at fortælle, at man skal abonnere særskilt på nyhedsbreve. Det sker ikke automatisk, som mange desværre tror.

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

Hjælp et familiemedlem, en ven, en nabo, en bekendt eller en ukendt med at abonnere på det lokale nyhedsbrev.

 

 

Sidst opdateret 05.04.2024