Sang, musik og demens
Målgruppe
For dig som er frivillig på fx plejehjem, i demensaktiviteter mv. eller har lyst til at starte en sangaktivitet.
Udbytte
På kurset får du indsigt i, hvorfor sang og musik har særlig betydning for mennesker med demens. Du vil få viden om, hvordan du kan bruge musik og sang aktivt til at skabe tryghed, nærvær og gode fælles oplevelser. Du går hjem med inspiration og viden, som du med det samme kan omsætte i aktiviteter og samvær med mennesker med demens.
Indhold
- Viden om hvad der sker når mennesker med demens lytter til musik og synger
- Hvordan du kan bruge sange til at vække erindringer og følelser
- Sådan bruger du sang og rytme til at skabe nærvær i mødet med det enkelte menneske
- Inspiration og redskaber til at starte og tilpasse sangaktiviteter
- Viden om hvordan du kan lave spillelister tilpasset personer og situationer
Form
Kurset veksler mellem korte faglige oplæg, gruppearbejder, dialog og praktiske øvelser. Du får mulighed for at afprøve konkrete redskaber og dele erfaringer med andre frivillige.
Medbring gerne din egen smartphone eller tablet.
Underviser
Jette Abildskov, ekstern underviser
Dato og sted
2. marts 2027
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
-------------------------------
25. maj 2027
Scandic Silkeborg
Udgaardsvej 2
8600 Silkeborg
-------------------------------
15. september 2027
Comwell H.C. Andersen/Odeon
Claus Bergs Gade 7
5000 Odense