Nu skal fremtidens ældrepleje formes

Stort tillykke med valget. I er nu trådt ind i kommunalpolitik med et stort ansvar. En stor del af borgerne og vælgerne i jeres kommune er ældre, og en del af disse har helbredsproblemer og fortjener god opbakning fra jer. Det har I nu nye og gode muligheder for at leve op til. Ældreloven, der trådte i kraft sidste sommer, rummer visionen om en mere værdig, sammenhængende og menneskelig ældrepleje med blikket rettet mod fleksibilitet, selvbestemmelse og livsglæde. Det er fine og smukke ord. Men de hjælper hverken Ebbe eller Birgit, før de virkeliggøres ude i den enkeltes hjem. I spiller en central rolle i at føre ældrelovens gode idéer fra papir til praksis.

Ældreplejen er ikke blot et af mange kommunale ansvarsområder. Den er en målestok for, hvordan vi som samfund behandler de mennesker, der har været med til at bygge det Danmark, vi kender i dag. I Ældre Sagen møder vi hver dag ældre, som er afhængige af, at kommunale beslutninger træffes med både faglighed og menneskelighed. Derfor er mit budskab klart: Ældreloven forpligter og dens skæbne ligger i jeres hænder. Kun I kan gøre visionerne til virkelighed ude i kommunerne. Samtidig bør I have blikket rettet frem mod 2027, når sundhedsreformen træder i kraft, og hvor de af jeres politikere, der kommer til at sidde i sundhedsrådet også skal have jeres ældrepleje og forebyggende indsats til at hænge godt sammen med jeres kommunale ældrepleje. 

Som nævnt lægger Ældreloven vægt på helhed, kontinuitet og den enkelte ældres behov. At realisere disse ambitiøse mål kræver politiske prioriteringer, tydelig ledelse og vilje til at ændre praksis. Fra Ældre Sagens side vil vi gerne tillade os at komme med nogle bud på, hvad I især skal være opmærksomme på.

For det første skal Ebbe og Birgit kunne mærke ældreplejens værdighed helt konkret i deres hverdag. Værdighed handler ikke om flotte ord i strategipapirer og på flot designede kommunale hjemmesider, men om helt basale hverdagsforhold, noget som de af os, som ikke har helbredsproblemer og funktionsnedsættelser, tager for givet: At bo rent, at komme tilstrækkeligt hyppigt i bad, at kunne komme ud af sit hjem og mærke den friske luft, at blive set som et menneske og ikke en opgaveliste.

Alt for mange ældre oplever i dag, at hjælpen er skåret ned til et minimum, hvor robotstøvsugere erstatter mennesker, og hvor personlig pleje bliver en knap ressource. Ældreloven taler om individuelle behov. Det forpligter kommunerne og jer til at sikre, at den praktiske hjælp og personlige pleje faktisk matcher det enkelte menneskes situation og ikke blot budgettets rammer.

For det andet skal ældre møde velkendte ansigter i plejen. Det er gang på gang dokumenteret på alle mulige måder, at guldet i ældreplejen ligger i gode relationer mellem den, der modtager, og den der giver. Gode relationer opstår ikke uden kendskab. Og kendskab kræver tid til at lære hinanden at kende. Alligevel møder mange ældre i dag et væld af forskellige medarbejdere på få uger. Det er uforeneligt med ældrelovens intentioner om sammenhæng og kvalitet. Kommunerne må sætte en klar politisk retning. Færre skift, faste teams og en øvre grænse for, hvor mange forskellige hjælpere der kommer i den ældres hjem - naturligvis afhængigt af, hvor megen og kompleks hjælp, vedkommende har brug for. Det kræver bedre normeringer, mindre unødigt bureaukrati og en ledelseskultur, der giver medarbejderne fagligt råderum og ordentlige arbejdsvilkår.