Materialerne til Demensugen 2026 klar - og du kan bestille dem allerede nu
Dette års tema i demensuge 19 er ‘Demensvenlig sundhed’.
Materialerne er udviklet til at gøre det nemt for jer at være med - uanset om I planlægger små eller større aktiviteter.
Måske er I allerede i gang med idéerne. Måske er det først nu, I begynder at tænke over, hvad der kunne give mening hos jer. Uanset hvad, håber vi, at materialerne kan være en hjælp og inspiration i jeres arbejde.
I materialepakken finder I blandt andet plakater, foldere og indhold om demenssymbolet og de tre råd: Tag kontakt · Tal tydeligt · Vær tålmodig. Det kan bruges til at skabe synlighed lokalt - fx i samarbejde med sundhedsaktører, butikker, kulturtilbud eller andre, I allerede har kontakt til.

Vi anbefaler, at I bestiller i god tid, så I har det hele klar, når demensugen går i gang.
Som altid er der ikke én rigtig måde at deltage på. Nogle sætter gang i arrangementer, andre arbejder med relationer og dialog - og meget ligger et sted midt imellem. Det vigtigste er, at indsatsen giver mening hos jer og bidrager til, at mennesker med demens mødes med forståelse og tryghed.
Har I spørgsmål eller brug for sparring undervejs, er I altid meget velkomne til at kontakte os på info@demensvenligt.dk eller 23 28 97 14
Vi glæder os til at følge jeres aktiviteter og engagement i Demensugen 2026.
Venlig hilsen
Demensvenligt Danmark