Få flere frivillige til jeres lokale fællesskaber
Mange lokalafdelinger oplever i disse år, at det kan være en udfordring at tiltrække nye frivillige. Samtidig er behovet for frivillige stort – og jeres aktiviteter gør en reel forskel for mange mennesker lokalt.
På dette kursus sætter vi fokus på, hvordan I kan styrke jeres lokale rekruttering og skabe større synlighed om jeres frivilligaktiviteter. I får indsigt i nutidens tendenser inden for rekruttering af frivillige, og vi arbejder med, hvordan I bedst når de målgrupper, der har lyst og mulighed for at engagere sig i netop jeres fællesskaber.
Kurset er praksisnært og veksler mellem korte oplæg og konkrete øvelser med dialog og erfaringsudveksling. Vi arbejder blandt andet med:
- hvordan I prioriterer og målretter jeres rekrutteringsindsats
- hvilke kanaler og metoder der virker i dag
- hvordan sekretariatet kan understøtte jeres lokale arbejde
Målet er, at I går hjem med ny inspiration, fælles refleksioner og konkrete idéer, som I kan omsætte direkte i jeres lokalafdeling.
Kurset henvender sig til aktivitetsledere og bestyrelsesmedlemmer og afholdes:
- 6. maj i Middelfart
- 9. september i Aarhus