Ældre Sagen sætter politisk aftryk både lokalt og centralt

Vi sætter politisk aftryk 
(I er velkomne til at bruge teksterne til jeres årsmøder. Disse tekster kommer også i Ældre Sagens årsrapport 2025). 

Ældre Sagen arbejder for et Danmark, der er værdigt og trygt at blive ældre i. Og vi holder os ikke tilbage md vores forslag til, hvad der skal til for at sikre dette. Både nationalt og lokalt påvirker vi politiske beslutninger gennem møder med politikere i Folketinget og ude i kommunerne, i alliancer, i pressen og på sociale medier. Vi står vagt om det, der virker – og kæmper for det, der skal forbedres.  

Kommunalvalg 2025: Velbesøgte valgmøder arrangeret af Ældre Sagen 

Ældre Sagens lokalafdelinger har over hele landet gennemført lokale kommunikationsindsatser og valgmøder.  

Vi brugte kommunalvalget til at sætte fokus på tre temaer: Ordentlig hjælp til en ren bolig, Flere velkendte ansigter og Flere plejehjemspladser.  

Vi gennemførte en omfattende kampagne under overskriften ”I mål med ældreplejen”, som kørte bredt ud på sociale medier, printannoncer, og Ældre Sagens lokalafdelinger var aktive med debatindlæg i lokale medier.  

Lige inden valget blev der på aeldresagen.dk lanceret en kandidattest, hvor man kunne teste sine lokale kandidaters holdninger til ældrepolitik.  

Lokalt blev der arrangeret over 70 velbesøgte valgmøder, mange af dem med over 100 deltagere, som blev omtalt i både lokale, regionale og landsdækkende medier.  

Ældre Sagen vil udrydde demens 

Der blev fundet en vaccine mod Covid-19. ”Hvorfor gør vi ikke det samme ift. til demens?” spurgte Ældre Sagens adm. dir. Bjarne Hastrup i sin debatbog ”Forbandede Alderdom”.  

Finansieret af en arv har Ældre Sagen i 2025 begyndt et samarbejde med Danmarks nationale sundhedsklynge, Danish Life Science Cluster med det formål at aktivere mange aktører: Forskere, medicinalfirmaer, teknologifirmaer, faglige organisationer mv.  

Vi kalder det et Moonshot, fordi vi har et ambitiøst mål om at udrydde demens. Det virker næsten umuligt, men er opnåeligt. På et indledende møde hos Ældre Sagen i september 2025 deltog engagerede førende læger, forskere, organisationsfolk, foreninger m.fl. Tanken er ikke kun at finde en medicinsk kur mod demens, men også at sprede den bedste og nyeste viden om forebyggelse og god pleje – og at skabe ny viden om demens.  

Partnerskabet for demensvenlighed 

I dag lever omkring 100.000 mennesker med en demenssygdom i Danmark. Dertil kommer ca. 300.000-400.000 pårørende, som hver dag er berørt af sygdommen. Det kræver en fælles indsats, og derfor har seks centrale organisationer nu stiftet "Partnerskabet for demensvenlighed". 

Bag partnerskabet står Alzheimerforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen, FOA, KL og Ældre Sagen. I samarbejde med andre organisationer fra civilsamfund, kommuner og faglige miljøer vil vi sammen styrke indsatsen for mennesker med demens, deres pårørende og de mange medarbejdere, som hver dag yder pleje og støtte. 

Ældre Sagen foreslår en købekraftsgaranti  

Den høje inflation i 2022 resulterede i det største fald i folkepensionisternes købekraft i mange år. Derfor har Ældre Sagen arbejdet for en fremrykning af folkepensionens regulering, bl.a. i kampagnen for en rimelig pension i 2024.  

Da folkepensionen i 2026 indhenter inflationen, så købekraften er højere end i 2021, har vi i stedet rettet indsatsen mod at forhindre, at situationen fra 2022 gentages.  

Vi foreslår en købekraftsgaranti, der automatisk skal træde i kraft, så pensionen reguleres ekstra, hvis folkepensionens købekraft et år falder med mere end en procent. Den ekstra regulering ”betales tilbage” ved en afdæmpet regulering de følgende år.  

Vi har præsenteret forslaget for de fleste partier i Folketinget, og vi arbejder videre på at få en garanti.  

Derudover arbejder Ældre Sagen på at få indført et pensionsfradrag, så skattetrykket også letter for pensionister, der ikke som lønmodtagere har et beskæftigelsesfradrag. 

Ældrecheck udskydes alligevel ikke 

Et lovforslag om at udskyde ældrechecken tre måneder blev taget af bordet, efter at Ældre Sagen sendte et brev til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.  

Ældre Sagen modtog nemlig mange henvendelser fra bekymrede medlemmer om lovforslaget. 

Status på sundhedsreformen er, at det går stærkt: ny lovgivning er undervejs.  

Konkret er vi positive over for den nye struktur i sundhedsvæsenet med sundhedsråd. Vi har også været positive overfor, at dele af sygeplejen, dele af genoptræningen og midlertidige pladser flyttes til et regionalt ansvar.  

Vi mener dog, at det er vigtigt at undgå unødige overgange og kassetænkning, at skabe en helhedsorienteret indsats, at stille krav til kvalitet og forebyggelse, at inddrage patienter og pårørende samt at sikre befordring.  

Vi ser positivt på aftalen om flere læger i almen praksis. Der er behov for, at der også sker nytænkning af egen læges rolle. Fx opfordrer vi til, at egen læge kan henvise til ældrepleje, genoptræning og sygepleje samt dække plejehjem med fast tilknyttede læger og indgå i fast relation med helhedsplejen.  

I 2025 var Ældre Sagen med i tre følgegrupper i Sundhedsstyrelsen, der udarbejder faglige oplæg til arbejdet med sundhedsreformen. Ældre Sagen har på den måde påvirket rammerne for hhv. kronikerpakker, opgavebeskrivelsen for almen praksis og en national sundhedsplan, hvor vi kæmper for at få ældres behov for sammenhæng og kvalitet med i de forskellige oplæg. Foran os venter hele arbejdet med en ny folkesundhedslov.  

Mange lokale sundhedspolitiske debatter 

Ældre Sagen har været på banen lokalt med sundhedspolitiske debatter i løbet af året. Vi lagde ud i Nordjylland, hvor omkring 100 nordjyder og TV2 i Nordjylland trodsede snestorm og mødte op til engageret sundhedspolitisk debat. I foråret har vi haft kick off-temadag for alle vores sundhedsudvalg med inspiration og materiale til lokal indsats op mod regionsvalget. Op mod regionsvalget har Ældre Sagen flere steder arrangeret valgmøder, og også her haft fokus på ældre og behovet for sammenhæng i sundhed.  

I den nye Region Østdanmark (1. januar 2027) har vi som noget nyt klædt frivillige på til at kunne deltage på valgmøder som ambassadører, der løfter Ældre Sagens budskaber om behovet for sammenhæng. Alt dette sker i kraft af engagerede frivillige, der bl.a. er aktive i Ældre Sagens sundhedsudvalg.  

Patient- og pårørendeudvalg tilknyttet hvert sundhedsråd  

Gennem et samarbejde med Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer og Danske Ældreråd har Ældre Sagen kæmpet for at sikre, at patienter og pårørende inddrages i den nye struktur i sundhedsvæsenet. Også lokalt gennem vores repræsentanter i de nuværende patientinddragelsesudvalg har vi efterspurgt inddragelse.  

Ældre Sagen har kæmpet for, at politiske beslutninger om samarbejde om pleje og behandling på sygehus og i eget hjem fremover træffes i de nye sundhedsråd. Så det er en stor sejr, at der kommer 17 patient- og pårørendeudvalg i stedet for som oprindeligt aftalt kun fire.  

Utilstrækkelig hjælp til svækkede ældre i eget hjem  

Flere end 90.000 svækkede ældre oplever at få utilstrækkelig hjælp i hverdagen. Det omfatter både mennesker, som slet ikke får hjælp (selvom de tilkendegiver at have behov for hjælp til hverdagsopgaver), og hjemmehjælpsmodtagere, der ikke får tilstrækkelig hjælp.  

Det viser rapporten ”Svækkede ældre og hjælp i hverdagen”, som er baseret på en omfattende spørgeskemaundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik samt interviews med svækkede ældre foretaget af RUC.  

Danmarks Statistik har udarbejdet rapporten ”Undersøgelse om hjemmehjælp 2025” baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere. Rapporten viser en markant stigning i oplevelsen af utilstrækkelig hjælp. 37 pct. af hjemmehjælpsmodtagere med behov for hjælp til at komme i bad (svarende til mere end 10.000 personer), oplever i dag, at de ikke kan komme i bad, når de har behov for det. I 2021 var andelen 20 pct.  

Tilsvarende er der sket en kraftig vækst i andelen af hjemmehjælpsmodtagere, der ikke får gjort tilstrækkeligt rent. Det er i dag næsten halvdelen (45 pct.) af hjemmehjælpsmodtagere med behov for hjælp til rengøring (svarende til ca. 28.000 personer), der oplever, at de ikke har mulighed for at få gjort rent, når de har behov for det. I 2021 var andelen 33 pct.  

Både manglende bad og utilstrækkelig rengøring betyder, at mange ikke har lyst til at invitere gæster. Næsten hver tredje med behov for hjælp til at komme i bad og/eller rengøring, som oplever at få utilstrækkelig hjælp, har undladt at invitere gæster af denne årsag.