17 Ældre- og sundhedsudvalg dannes lokalt
Pressemeddelelse til lokalt brug:
Nyt udvalg i Ældre Sagen skal løfte ældres stemmer over for sundhedsråd
Ældre Sagen følger den ny struktur i sundhedsvæsnet, og som noget helt nyt organiserer Ældre Sagen sig med 17 ældre- og sundhedspolitiske udvalg, hvor lokale frivillige skal løfte ældre og pårørendes stemme over for de nye sundhedsråd.
I området XXXXX er ældre- og sundhedsudvalgets formand XXXX.
- Vi har en historisk mulighed for dialog med vores lokale politikere og vi kan hjælpe med at få skabt den sammenhæng mellem sundhed og ældrepleje, som ældre efterspørger,” siger formand XXX for ældre- og sundhedsudvalget i XXX.
Ældre Sagen kender lokalt ældres erfaringer med både ældrepleje og sundhedsvæsen og kan pege på, hvad der er vigtigt for ældre. Vores lokalafdelinger har tæt kontakt til ældre gennem aktiviteter, arrangementer og frivilligt arbejde, der fremmer ældres trivsel. Det er fx motion, stavgang og sociale aktiviteter målrettet ældre.
Ældre Sagens ældre- og sundhedsudvalg matcher nøje sundhedsreformens ny danmarkskort i sundhedsvæsnet med 17 ny sundhedsråd rundt i landet.
I de enkelte områder vil Ældre Sagens udvalg arbejde for at synliggøre ældres behov for sammenhæng mellem ældreplejen og sundhedsområdet overfor politikere fra regioner og kommuner, der samles i de lokale sundhedsråd.
Ældre Sagens lokale udvalg bliver i den kommende tid klædt på til at løfte ældres stemme og behov for sammenhæng og behovet for at forebygge indlæggelser, når politikerne for første gang skal aftale nærsundheds-planer.
Ældre Sagen skal lokalt være i dialog med politikerne om nærsundheds-planerne, for planerne vil skabe ramme for de næste mange års indsatser i sundhedsvæsenet på tværs af sygehus, egen læge og kommune.
- De mange akutte indlæggelser på sygehus, der kunne have været forebygget, kalder på en målrettet indsats, så ældre og deres pårørende kan være trygge ved at få den behandling, de har er brug for. Vi kan være den stemme, der sikrer en sammenhængende indsats i eget hjem mellem ældreplejen, sygehuset og egen læge, udtaler formand XXXXX.