Hvem kan få plejevederlag?
Sidst redigeret den 15.01.2024
Ønsker man at passe en nærtstående, som er døende, kan man søge plejevederlag.
Dette uanset om man er i arbejde som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, er arbejdsledig, studerende, folkepensionist, førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager eller hjemmegående.
Der er ikke krav om et egentligt familieforhold. Det afgørende er den personlige relation til den døende. Der er heller ikke krav om fælles bopæl.
Ansøgning om plejevederlag skal ske til den kommune, hvor plejeforholdet finder sted. Det er også den kommune, der udbetaler plejevederlaget. Plejeforholdet kan foregå i den døendes hjem eller i hjemmet hos den, der søger plejevederlag. Der kan ikke udbetales plejevederlag, hvis den døende bor på plejehjem eller i plejebolig.
Modtager man anden offentlig ydelse f.eks. social pension eller efterløn, træder plejevederlaget i stedet for den ydelse.
Lønmodtagere har ret til fravær fra arbejdet i den eller de perioder, hvor pågældende modtager plejevederlag.
Plejevederlag kan ydes fra få timers nedsat arbejdstid til fuld tid. Ved nedsat arbejdstid sker beregningen ud fra en forholdsmæssig beregning.
Flere kan deles om plejen, plejevederlaget vil i givet fald blive sat forholdsmæssigt ned.
En pårørende med bopæl i udlandet, som har mulighed for at tage lovligt ophold i Danmark, vil kunne få plejevederlag ved pasning af en herboende døende.
Der kan som hovedregel ikke udbetales plejevederlag til pleje af en døende i udlandet. Det er dog, i nogle tilfælde, muligt at få ret til plejevederlag ved pasning af en døende, der bor inden for EU/EØS/Schweiz, eller som er omfattet af en af EU's udtrædelsesaftaler med Storbritannien (Brexit).
Indhold hentes