Brøkpension

Sidst redigeret den 09.01.2018

Ret til fuld dansk folkepension er i dag betinget af 40 års bopæl her i landet. Det gælder både for danskere og for udlændinge.

Ret til pension optjenes på baggrund af det antal år, man har haft fast bopæl i Danmark, dog mindst 3 års bopælstid.

Udenlandske statsborgere kan også optjene ret til dansk folkepension, men der er forskellige regler alt efter hvilket land, man kommer fra.

Der er f.eks. særlige regler for grænsegængere, der arbejder i Sverige og borgere fra Thailand skal have boet mindst 10 år i Danmark for at opnå ret til dansk pension.

Optjeningsprincippet for folkepensionister baseres på den faktiske bopælstid her i landet mellem det 15. år og folkepensionsalderen. Flere bopælsperioder sammenlægges.

En person skal have boet her i landet i 40 år af de 50 mulige år for at få ret til fuld pension. Det svarer til at bopæl i 40/50 eller 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid, er tilstrækkelig for at opnå ret til fuld folkepension.

Ved anvendelsen af optjeningsprincippet sidestilles med bopæl i Danmark:

  • ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed
  • ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse (f.eks. Danida)
  • ophold i udlandet som ansat i dansk firmas filial eller datterselskab
  • ophold i udlandet med henblik på uddannelse
  • forhyring med dansk skib.

Ægtefællen til den, der har ophold i udlandet, optjener som hovedregel også bopælstid (bortset fra forhyring på dansk skib).

Danske statsborgere, der bor og arbejder i et andet EU/EØS-land, kan ikke samtidig være undergivet dansk lovgivning og optjener derfor ikke samtidig ret til dansk pension under ophold i det pågældende land.

Opholdstider i udlandet medregnes således ikke til dansk pension, hvis man under udlandsopholdet optjener ret til udenlandsk social pension.

Ophold på Grønland og Færøerne medregnes ved opgørelse af bopælstiden, hvis man søger folkepensionen fra Danmark. Har man fast bopæl på Grønland og Færøerne, skal man søge pension efter de lokale love.

Har man bopæl i et EU/EØS-land, kan man muligvis få pension fra hvert af EØS-landene, hvor man har arbejdet eller indbetalt bidrag i mindst et år.

Man kan få pension selvom man ikke er dansk statsborger, hvis man har boet mindst 10 år i Danmark mellem det 15. år og folkepensionsalderen og heraf mindst fem år op til folkepensionsalderen.

Der gælder særlige bestemmelser for udlændinge, der er anerkendt som flygtninge, indrejst i Danmark før 01.09.2015 og som når folkepensionsalderen før 01.01.2021.
Øvrige flygtninge er omfattet af de normale optjeningsregler.

Ved ansøgning om folkepension ses bort fra kravet om bopæl i Danmark, hvis man er dansk statsborger og har haft fast bopæl her i landet i mindst 30 år mellem det 15. år og folkepensionsalderen. Se afsnit om Brøkpension.

Forsikringsperioder eller arbejdsperioder i et EU/ EØS-land kan tillægges.

Udbetaling Danmark - International Sikring kan vejlede. Tlf. 70 12 80 51.

Personer, der er anerkendt som flygtninge, har hidtil fået medregnet bopælstid i oprindelseslandet og et andet tidligere bopælsland, hvor de har været anset for flygtninge.

Fra 01.01.2011 blev denne mulighed afskaffet for folkepensionister, med en overgangsordning på 10 år.

Lempelige regler for flygtninge er genindført d. 01.01.2015. - Og afskaffet igen af den nye regering 01.09.2015. Undtaget denne gang er flygtninge, der bor i Danmark før 01.09.2015 og som når folkepensionsalderen inden 2021.
Der er indgået en politisk aftale om forhøjelse af nødvendige antal bopælsår til opnåelse af dansk social pension. Lovforslaget er endnu ikke fremsat, men forventes at træde i kraft 01.07.2018 eller 01.01.2019.

Eksempel 1 - brøkpension til en folkepensionist Folkepensionist, 65 år. Har efter det fyldte 15. år boet i Danmark i to perioder: 30 år, 7 måneder og 15 dage + 6 år, 4 måneder og 26 dage. Den samlede bopælstid udgør 36 år, 11 måneder og 41 dage = 37 år og 11 dage. Den samlede bopælstid nedsættes til nærmeste hele antal år, dvs. til 37 år. Pensionen fastsættes efter forholdet mellem bopælstid og fuld pension: 37/40.

Folkepensionisten i eksempel 1 vil således ikke få udbetalt det fulde grundbeløb eller hele det beregnede pensionstillæg.

Først foretages en normal udregning af grundbeløb og pensionstillæg for at se om beløbene skal reguleres p.g.a. anden indtægt. Læs nærmere under "beregning af folkepension".

Efter at den normale udregning er foretaget, nedsættes pensionsbeløbene til 37/40 af det beregnede.

Også Ældrechecken vil blive nedsat i forhold til antallet af bopælsår. I eksempel 1 skal der udbetales 37/40 af den beregnede Ældrecheck.

Derimod vil en brøkpensionist ikke få nedsat helbredstillæg, varmetillæg eller boligydelse.

En brøkpensionist kan efter en konkret individuel vurdering af behovet søge om supplement til den løbende forsørgelse eller til enkeltudgifter efter bestemmelsen om personligt tillæg. Se afsnit Særlige personlige tillæg.

Brøkpension til førtidspensionister
Optjeningsprincippet for førtidspension giver i dag ret til fuld pension for personer under 65 år, hvis den faktiske bopælstid ved tilkendelse af pension udgør mindst 4/5 af perioden fra det fyldte 15. år og til det tidspunkt, hvor der ydes pension, (teoretisk mulig bopælstid).

For "nye" førtidspensionister, der modtager brøkpension, kan der ydes supplerende hjælp efter aktivloven. Den samlede hjælp, dvs. brøkpension og hjælp efter aktivloven kan højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis pensionisten havde været berettiget til fuld førtidspension.

Minimumbeløbet skal svare til den kontanthjælp, borgeren måtte være berettiget til og maksimum, hvad der svarer til fuld førtidspension.

Vær opmærksom på, at foranstående kun gælder for førtidspensionister med brøkpension, hvis de har fået tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003.

Beregning af bopælstid ved førtidspension:
Forholdet mellem "faktisk bopælstid" og 4/5 af den "teoretiske bopælstid".

Eksempel 2 - brøkpension for en førtidspensionist En person, netop fyldt 40 år, bliver førtidspensionist. Har boet i Danmark i 5 år mellem det fyldte 15. år og tidspunktet for tilkendelse af pension. Faktisk bopælstid er 5 år (60 måneder). Teoretisk mulig bopælstid er tiden fra det fyldte 15. år til det 40. år (40 - 15) = 25 år (300 måneder). Brøken for beregning af førtidspension er herefter: (60 måneder) / (4/5 af 300 måneder) = (60 x 5) / (300 x 4) = 300 / 1200 = 1 / 4

Det betyder, at borgeren har optjent ret til 1/4 af fuld førtidspension, svarende til 10 bopælsår ud af 40 = 10/40

Førtidspensionisten i eksempel 2 vil få udbetalt 1/4 af den fulde førtidspension.

Er det en brøkpensionist på 'gammel førtidspension' med mulighed for helbredstillæg, varmetillæg og boligydelse vil disse ydelser ikke blive nedsat som følge af brøken.

En brøkpensionist på 'gammel førtidspension' kan, ligesom en brøkpensionist på folkepension, søge et særligt personligt tillæg som supplement efter en individuel konkret vurdering af behovet.

Ved overgang fra førtidspension til folkepension udbetales folkepensionen med samme brøk, dvs. samme antal fyrretyvendedele. Man optjener ikke bopælsår, når man er tilkendt førtidspension.

Indhold hentes