Deling af formuen

Sidst redigeret den 15.01.2024

Har hele - eller en del af - formuen været særeje, fordi

skal disse værdier ikke deles mellem parterne ved separation eller skilsmisse. Den, der ejer særejet, kan tage det hele med sig.

Har der derimod - som i de fleste tilfælde - været formuefællesskab (delingsformue), skal formuen deles i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Udgangspunktet for bodelingen er det, ægtefællerne selv aftaler.

Hvis parterne ikke er enige, skal der udfærdiges en fortegnelse over værdien (salgsværdien) af det, som hver part ejer. Herefter fratrækkes den gæld, som hver part hæfter for. På den måde udregner man hver parts nettoformue.

Hvis en parts nettoformue er positiv, skal halvdelen af værdien af nettoformuen herefter afleveres til den anden part. Har begge en positiv nettoformue, deler man altså alt med halvdelen til hver part.

Er nettoformuen negativ, fordi gælden er større end værdierne, skal intet afleveres. Den anden part skal altså ikke overtage halvdelen af gælden. Har begge negativ nettoformue, skal ingen betale noget til den anden.

Er en genstand, fx en bil eller en fast ejendom, købt af begge, indgår halvdelen af salgsværdien i hver parts formue, ligesom fælles optaget gæld fordeles ligeligt i opgørelsen, men begge parter hæfter fortsat solidarisk for hele gælden.

Udgangspunktet for bodelingen er den bestående formue pr. den dag, Familieretshuset modtager anmodning om separation/skilsmisse.

Selve værdien af aktiverne og passiverne opgøres imidlertid som udgangspunkt pr. den dag, hvor bodelingen afsluttes (opgørelsesdagen). Det afgørende er salgsværdien på dette tidspunkt, og ikke hvad ejendelen i sin tid var anskaffet for.

Ting købt, eller gæld stiftet, efter udgangen af det døgn, hvor der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til Familieretshuset, falder udenfor bodelingen.

Man hæfter ikke for hinandens gæld, undtagen skattegæld stiftet under ægteskabet. I det tilfælde kan en ægtefælle afkræves at betale gælden, hvis den ægtefælle, der har stiftet gælden, ikke selv kan betale. 

Hver af parterne har som udgangspunkt førsteret til at udtage de værdier, den pågældende har

  • indbragt i ægteskabet
  • fået som arv eller gave under ægteskabet 
  • købt for egne penge under ægteskabet.

De udtagne værdier regnes herefter til ægtefællens del af delingsformuen. Udgør de udtagne værdier et større beløb end ægtefællens del af delingsformuen, skal ægtefællen godtgøre forskellen.

Hvis fast ejendom skal sælges i forbindelse med ægteskabets ophør, og den ene part vælger at blive boende i huset, indtil de nye købere overtager ejendommen, skal den pågældende ægtefælle indtil da betale husleje til fællesboet. Huslejen skal svare den leje, der kunne opnås ved udlejning af huset til fremmede.

Man skal være opmærksom på, at når først formuen er delt, og bodelingsaftalen er skrevet under, er det meget vanskeligt at få noget ændret. Så det er altid en god ide, at parterne får bistand fra hver sin advokat, når fællesboet skal deles.  

Er der mindreårige børn, indgår børnenes værdier og ejendele ikke i bodelingen, men følger børnene.

Særligt om rimelige kapital-, livrente-, alders- og ratepensioner
Disse pensioner skal som udgangspunkt ikke deles ved separation eller skilsmisse, uanset om parterne i øvrigt har formuefællesskab.

Der er mulighed for en godtgørelse for den part, der ikke ejer pensionsopsparingen, hvis parten stilles pensionsmæssigt urimeligt. Godtgørelsens størrelse vurderes ud fra pensionsordningernes art, forholdets varighed, formueforhold og omstændighederne i øvrigt.

Godtgørelsen svarer ikke til ligedeling, og det kan give anledning til retssager, fordi parterne ikke kan blive enige om godtgørelsens størrelse.

Der er mulighed for ved ægtepagt under ægteskabet at bestemme, at pensionerne helt eller delvis skal være formuefællesskab.

Læs mere i afsnittet Skilsmisse og død under Private pensioner.

Læs mere om formueforholdene mellem ægtefæller i afsnit om Formue, arv, testamente og gaver.

Indhold hentes