Deling af formuen

Sidst redigeret den 09.01.2018

Har hele - eller en del af - formuen været særeje

  • fordi der er ægtepagt herom (se Formueforhold i afsnittet Formue, arv, testamente og gaver)
  • fordi den ene eller begge har modtaget arv eller gave, hvor giveren har bestemt, at arven eller gaven skal være særeje
    (se hhv. Arveloven og Gaver i afsnittet Formue, arv, testamente og gaver)

skal værdier omfattet af særejet ikke deles mellem parterne i tilfælde af separation eller skilsmisse. Den, der ejer særejet, kan tage det hele med sig.

Har der derimod - som i de fleste tilfælde - været formuefællesskab, skal formuen f.eks. indbo, hus, bil, værdipapirer og indeståender på bankkonti, deles i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Begge parter skal lave en fortegnelse over deres formue ud fra, hvad de ville kunne få ved salg af værdierne. Fra denne bruttoformue trækkes den gæld, man hver især hæfter for. Halvdelen af værdien af den fremkomne nettoformue skal afleveres til den anden part.

Er gælden større end værdierne, så nettoformuen er negativ, skal intet afleveres. Den anden part skal ikke overtage halvdelen af gælden. Har begge negativ nettoformue, skal ingen betale noget til den anden.

Er en genstand, f.eks. en bil eller en fast ejendom, købt af begge, indgår halvdelen af salgsværdien i hver parts bruttoformue, ligesom fælles optaget gæld fordeles ligeligt i opgørelsen, men begge parter hæfter fortsat solidarisk for hele gælden.

Udgangspunktet for bodelingen er den bestående formue pr. den dag Statsforvaltningen modtager anmodning om separation/skilsmisse.

Selve værdien af aktiverne og passiverne opgøres imidlertid som udgangspunkt pr. den dag, hvor bodelingen afsluttes (opgørelsesdagen). Det afgørende er salgsværdien, og ikke, hvad ejendelen i sin tid var anskaffet for.

Ting købt, eller gæld stiftet, efter udgangen af det døgn, hvor der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til Statsforvaltningen falder udenfor bodelingen.

Gæld, som kun den ene part har stiftet, skal ikke deles.

Man hæfter ikke for hinandens gæld, undtagen personlig skattegæld stiftet under ægteskabet. I det tilfælde kan ægtefællen afkræves beløbet, hvis skyldneren (den ægtefælle, der har stiftet gælden), ikke selv kan betale. 

Hver af parterne har førsteret til – inden for værdien af halvdelen af fællesformuen – at vælge de ting, den pågældende har indbragt i forholdet, har fået som arv eller gave eller har købt for egne penge.

Det kan fraviges, så f.eks. den ene kan blive boende i et hus, som den anden har købt. Også her skal man være opmærksom på, at når først formuen er delt, og bodelingsoverenskomsten er skrevet under, er det meget vanskeligt at få noget ændret.  

Er der mindreårige børn, indgår børnenes værdier og ejendele ikke i bodelingen, men følger børnene.

Særligt om sædvanlige kapital-, livrente-, alders- og ratepensioner
Disse pensioner er som udgangspunkt særeje og skal ikke deles ved separation eller skilsmisse, uanset om parterne i øvrigt har formuefællesskab.

Der er mulighed for en godtgørelse for den part, der ikke ejer pensionsopsparingen, hvis parten stilles pensionsmæssigt urimeligt. Godtgørelsens størrelse vurderes ud fra pensionsordningernes art, forholdets varighed, formueforhold og omstændighederne i øvrigt.

Godtgørelsen svarer ikke til ligedeling, og det kan give anledning til retssager, fordi parterne ikke kan blive enige om godtgørelsens størrelse.

Der er mulighed for ved ægtepagt under ægteskabet at bestemme, at pensionerne helt eller delvis skal være formuefællesskab.

Læs mere om formueforholdene mellem ægtefæller i afsnit om Formue, arv, testamente og gaver.

Indhold hentes