Skilsmisse og død
Sidst redigeret den 15.01.2024
Man har mulighed for at sikre, at private pensionsordninger går til den, man ønsker både ved skilsmisse og ved død.
Skilsmisse
Ved skilsmisse beholder hver part som udgangspunkt sine egne ”rimelige” pensionsordninger.
Arbejdsmarkedspensioner, der er indbetalt til som led i et ansættelsesforhold, anses normalt som “rimelige”, og vil ikke skulle deles, selvom der kan være stor forskel på værdien af pensionerne.
Hvis pensionerne ikke anses som ”rimelige”, kan det komme på tale at dele pensionerne mellem parterne ved skilsmisse. Det kan f.eks. være aktuelt, hvis den ene part har tegnet en ekstra privat pensionsordning.
Det er skifteretten, som vurderer, om en pension er ”rimelig” eller ”ikke rimelig”. Skifteretten kan også træffe afgørelse om, at en ægtefælle skal have en kompensation af den anden ægtefælle for ikke at blive dårligt stillet, hvis ægtefællernes pensioner ikke bliver delt.
Kompensationen kan ydes som en fællesskabskompensation, hvis den ene part har været hjemme i en periode på grund af familien eller har arbejdet på nedsat tid og af denne årsag har sparet mindre op, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning under ægteskabet.
Kompensationen kan også ydes som en rimelighedskompensation, hvis den ene part stilles urimeligt ved skilsmisse, fordi den anden part får hele sin pension, og der samtidig er stor forskel på pensionernes størrelse. Denne form for kompensation forudsætter, at ægteskabet har varet i mindst 15 år.
Hvis man selv ønsker at tage stilling til delingsspørgsmålet, kan man sikre den fordeling, man ønsker, ved at lave en ægtepagt om fælleseje af visse pensionsordninger og eventuel økonomisk kompensation.
Med en ægtepagt kan man undgå diskussioner om, hvorvidt pensionsordninger/-forskelle er rimelige, idet man i ægtepagten selv har taget stilling til delingsspørgsmålet. Ægtepagten skal tinglyses for at være gyldig.
Dødsfald
Hvilke udbetalinger, man vil kunne få fra sin ægtefælles eller samlevers pensionsopsparinger, afhænger af, hvilken type pension og forsikring ægtefællen/samleveren havde.
Ægtefællens/samleverens opsparing i arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner vil oftest ikke blive udbetalt ved dødsfald, men i stedet vil der typisk være tilknyttet en eller flere forsikringer, som kommer til udbetaling ved dødsfald.
I mange pensionsordninger udbetales der et beløb, hvis man dør før en bestemt alder, eller hvis hele det aftalte pensionsbeløb ikke er udbetalt endnu. Det kan f.eks. være fra en gruppelivsforsikring i en arbejdsmarkedspension, eller en sum fra en rateopsparing.
Udbetalingen sker typisk til ”nærmeste pårørende”, men man kan også vælge at indsætte en navngiven person.
Som ”nærmeste pårørende” anses i prioriteret rækkefølge, hvis ordningen er oprettet efter 01.01.2008:
- ægtefælle eller registreret partner
- samlever, hvis man har levet sammen i ægteskabslignende forhold i mindst 2 år, eller har, har haft eller venter barn sammen og boede sammen på tidspunktet for dødsfaldet
- livsarvinger, dvs. børn, børnebørn eller oldebørn
- arvinger efter testamente
- arvinger efter arveloven
Er ordningen oprettet før 01.01.2008 er samleveren ikke med i den prioriterede rækkefølge af ”nærmeste pårørende”. Her vil livsarvingerne have 2. prioritet og testamentsarvinger 3. prioritet.
Hvis man bliver gift, skilt eller samlevende med en ny person, skal man være opmærksom på definitionen og prioriteringen af ”nærmeste pårørende” - om den pågældende er den, som man ønsker, skal modtage en eventuel udbetaling ved dødsfald. Det samme gælder med hensyn til en navngiven person, da forholdene måske har ændret sig.
I nogle pensionsordninger er der også mulighed for at vælge, om man vil have tilknyttet en ægtefællepension, som kan være enten tidsbegrænset, typisk 10 år, eller livsvarig. I andre pensionsordninger er pensionen til de efterladte en obligatorisk del af ordningen.
Det kan anbefales, at man via sit pensionsselskab undersøger, om begunstigelsen og dækningerne mv. svarer til det, som man ønsker.
Indhold hentes