Gaver

Sidst redigeret den 12.01.2023

At give gaver – og se andres glæde over gaven - kan være en stor oplevelse. Ikke mindst, når det gælder familien. Og der er gode muligheder for at give større gaver til den nære familie, uden at modtageren skal betale skat eller afgift.

En gave er i juridisk forstand en overførsel af en vederlagsfri formuefordel. Sagt med andre ord – ens formue skal være formindsket, når man har givet en gave. Man har f.eks. ikke givet en gave, hvis man siger til sin søn, at han skal have ens bornholmerur, men samtidig beslutter, at uret skal blive stående i ens eget hjem. Formuen er i dette tilfælde ikke blevet mindre.

Gaveafgift
Når man modtager en gave, er udgangspunktet, at man skal betale almindelig indkomstskat af gavens værdi, hvis værdien overstiger værdien af sædvanlige lejlighedsgaver.

En undtagelse fra denne hovedregel er den personkreds, som kun skal betale gaveafgift - og kun, hvis gavens værdi overstiger et bundfradrag, se nedenfor.

Gaveafgiften skal betales samtidig med at man indsender en anmeldelse af gaven til Skattestyrelsen. Anmeldelsen skal ske senest 1. maj året efter, at gave er modtaget. Blanket til anmeldelse fås på Skattestyrelsens hjemmeside www.skat.dk.

Hvis giveren eller modtageren dør, efter at gaven er givet, er fristen for anmeldelse 8 uger efter dødsfaldet.

Gaveafgiften bliver mindre, hvis gavegiveren betaler afgiften, og jo større gaven er, jo større bliver forskellen. Hvis giveren betaler gaveafgiften beregnes afgiften på 15 % af nettobeløbet (gavebeløbet fratrukket den afgift, som modtageren skulle have betalt). Hvis modtageren derimod skal betale afgiften, vil afgiften på 15 % skulle beregnes på baggrund af bruttobeløbet.

Hvis modtageren skal betale afgiften, men ikke gør det, hæfter giveren for betalingen.

Personkredsen, der er omfattet af gaveafgiften:

• børn, stedbørn og deres børn, herunder adoptivbørn
• forældre
• stedforældre
• bedsteforældre
• svigerbørn (man er kun svigerbarn i juridisk forstand, når der foreligger en vielsesattest)
• personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste to år (f.eks. papirløst samlevende)
• personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i mindst to år, men hvor den fælles bopæl er ophørt grundet institutionsanbringelse eller indflytning i ældrebolig
• plejebørn, der har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst fem år, hvis opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft fælles bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet.

I 2023 kan den nævnte personkreds hver især afgiftsfrit modtage op til 71.500 kr., dog kan svigerbørn afgiftsfrit kun modtage op til 25.000 kr.

Enken/enkemanden efter et afdødt barn kan dog afgiftsfrit modtage 71.500 kr. fra hver af svigerforældrene.

De afgiftsfri gavebeløb reguleres normalt hvert år pr. 1. januar.

Det afgiftsfri beløb er pr. hoved pr. kalenderår, hvilket betyder, at eksempelvis et barn kan modtage det afgiftsfri beløb fra hver af sine forældre i et kalenderår regnet fra 1. januar til 31. december. 

Gaver mellem ægtefæller er afgiftsfri uanset værdien, mens gaver mellem papirløst samlevende (udover lejlighedsgaver) er indkomstskattepligtige, hvis samlivet har varet i under to år. Papirløst samlevende, der har boet sammen i mere end to år, er derimod omfattet af reglerne om gaveafgift.

Modtager forældre, børn, svigerbørn, personer med mindst to års fælles bopæl og plejebørn mere end det afgiftsfri beløb, skal der betales 15% af det overskydende beløb i gaveafgift. Bedsteforældre og stedforældre skal betale 36,25% i gaveafgift af den værdi, der overstiger det afgiftsfri beløb.

Gaver, der ikke overstiger de afgiftsfri beløb, skal ikke indberettes eller opgives på årsopgørelsen. Overstiger gaven det afgiftsfri beløb, skal der som ovenfor nævnt indsendes en gaveanmeldelse til Skattestyrelsen. For sen gaveanmeldelse kan medføre, at der tillægges renter til gaveafgiften.

Andre muligheder for at støtte sine børn økonomisk
Står man i en situation, hvor man ønsker at støtte et af sine børn økonomisk med et beløb, der overstiger det afgiftsfri gavebeløb, kan støtten ydes i form af et lån, hvor modtageren underskriver et gældsbrev, der så indgår som et aktiv i ens formue, og dermed ens bo den dag man dør, med fradrag af eventuelle afdrag eller nedskrivninger.

Hvis man ønsker, at ens barn ikke skal betale renter af lånet, er det vigtigt at der i gældsbrevet står, at kreditor (den der giver lånet) kan kræve restgælden betalt når som helst. Dette kaldes anfordringsvilkår.

Hvert år kan man vælge at nedskrive gælden, med det beløb man må give afgiftsfrit i gave. Det må ikke skrives ind i gældsbrevet, at man har til hensigt hvert år at gøre dette, men skal være en beslutning, som man tager hvert enkelt år. Nedskrivningen foretages ved at notere det på gældsbrevet med dato og underskrift.

Støtten kan også ydes i form af et arveforskud, men denne mulighed kan give problemer til sin tid, hvis forskuddet f.eks. overstiger den arv, modtageren ville være berettiget til at modtage. Arveforskud er omfattet de samme regler om gaveafgift, som gaver er.

Kontakt eventuelt Ældre Sagens Rådgivning på telefon 70 89 00 81, hvis du har spørgsmål til familie-lån og arveforskud.

Bortgivelsens betydning for social pension
Bortgivelse har ikke betydning for den sociale pension. Hvis en pensionist modtager det afgiftsfri gavebeløb fra et voksent barn, vil beløbet ikke indgå som en indtægt i forbindelse med pensionsberegningen. Hvis gavebeløbet ikke bruges umiddelbart, vil det dog indgå ved opgørelsen af den likvide formue pr. 1. januar i forbindelse med vurdering af retten til ældrecheck og helbredstillæg.

Gaver, der kan fratrækkes på selvangivelsen/årsopgørelsen
Gaver til velgørende foreninger m.fl., der er godkendt af Skattestyrelsen til at kunne modtage afgiftsfri gaver, kan fratrækkes på årsopgørelsen på følgende betingelser:

• beløbet, der maksimalt kan fratrækkes i 2023 er 17.700 kr. pr. person.
• hvis man i en forpligtelseserklæring eller gavebrev forpligter sig til at give en bestemt gaveydelse hvert år i mindst ti år, er hele beløbet fradragsberettiget. Man kan maksimalt få fradrag for 15% af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. Dog kan man altid få fradrag for gaveydelser med indtil 17.700 kr. om året.
• den endelige godkendelse af fradraget er betinget af, at foreningen eller andre indberetter beløbet til Skattestyrelsen. Derfor skal man opgive cpr.nr. til den forening eller andre, man ønsker at betænke med en afgiftsfri gave.

Gaver som særeje og båndlæggelse
Når man giver gaver, er det muligt at oprette et gavebrev og bestemme, at gaven skal være en af formerne for særeje for modtageren. Se afsnit "Formueforhold mellem ægtefæller".

Det er også muligt i gavebrevet at bestemme, at gaven skal være båndlagt, herunder bl.a. hvor længe gaven skal være båndlagt og betingelser for udbetaling, hvis der er tale om en pengegave.

Gaver når man sidder i uskiftet bo
Man kan som hovedregel frit give gaver af boets formue, uden at arvinger eller andre kan ændre det. Man skal dog være opmærksom på, at gaven kan anfægtes, hvis gavens værdi står i åbenbart misforhold til det uskiftede bos nettoformue.

Gaver og arv til Ældre Sagen går til at hjælpe
Ældre Sagens arbejde er i stort omfang afhængig af de bidrag, vi får fra vores medlemmer i form af medlemskontingenter, indtægter fra lotterier samt private bidrag i form af gaver og arv.

Som forening skal Ældre Sagen ikke betale gave- eller boafgift, så gave- og arvebeløb går ubeskåret til arbejdet for bedre levevilkår for seniorer og ældre.