Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Ældrepolitik i Holbæk Kommune

Hvad sker der på Ældrepolitik området i Holbæk?

I har alle hørt om de kraftige prisstigninger både på madvarer og byggematerialer m.m., samt om alle de flygtninge vi har, eller får i den kommende tid fra Ukraine.

Det betyder at kommunen skal spare, og er ved at revidere budgetterne for 2022. Desværre betyder det også, at de fleste af de ting som vores politikere lovede i valgkampen skulle rettes op og forbedres på ældre området, er sat på stand by.

Hvor er det let at finde penge uden, at borgerne råber op? ” På ældre området selvfølgelig”. Vi repræsenterer ca. 20 % af kommunens samlede budget, så derfor er det også rimeligt at kommunens andre tunge områder deltager på lige fod, når der skal spares. 

Ældre Sagen betvivler ikke at verden har forandret sig siden budgetterne blev udarbejdet sidste år, men vi vil ikke og kan ikke acceptere, at det er de ældre der hver gang skal holde for, når kommunen mangler penge. Mange af jer kan huske at allerede i 2016 og 17, gjorde vi opmærksom på at Holbæk kommune er en af de kommuner, der bruger mindst på de ældre borgere, og vi haltede langt bagud for at kunne leve op til kommunens egen velfærdspolitik, altså lang tid før krigen i Ukraine.

Vi har møder med politikere, administrationen og udarbejder høringssvar, alle stederne prøver vi på, at kæmpe for at kommunen deler sol og vind lige, og ikke kun hver gang rammer de svage og ældre borgere der ikke kan forsvare sig selv. Ældresagen er et vigtigt talerør for alle ældre borgere i Holbæk.

Ældre Sagen Holbæk kommune

Sidst opdateret 21.09.2023