Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Bliv frivillig I Greve lokalafdeling

I Ældre Sagen Greve er nye frivillige altid velkomne, herunder er der eksempler på, hvor vi lige nu har rigtig meget brug for flere frivillige

Hjælp til i vores cafe for folk med demens og pårørende

I vores Café er der fokus på fællesskab og frirum for mennesker med demens og deres pårørende, og vi har brug for flere til hjælp til kaffebrygning, hygge og snak.

Læs mere om at blive frivillig i demenscaféen her

Bliv besøgsven for folk med demens

Vi har brug for dig, der vil give lidt af din tid og gøre en forskel for et medmenneske med demens, som savner besøg og godt selskab. En kop kaffe, en spadseretur eller en hyggesnak om stort og småt. Mere skal der ikke til for, at du spreder glæde og tryghed i et andet menneskes liv.

Læs mere om at blive frivillig besøgsven her

Spring på cyklen, og gør en forskel, imens du får motion

En eller flere gange om ugen kører Ældre Sagens cykelpiloter på tur med beboerne på de forskellige plejehjem. Der er mange beboere, der savner at komme ud i frisk luft. Vi mangler derfor flere cykelpiloter til at træde i pedalerne, så flere beboere kan komme ud på vores hyggelige cykelture.

Læs mere om at blive frivillig indenfor duo-cykling her

Bliv IT frivillig 

Vi mangler IT frivillige, som kan hjælpe med IT-problemer og kan lære fra sig, så flere ikke oplever IT som en byrde, men som noget der skaber flere muligheder i hverdagen.

Læs mere om at blive it-frivillig her

Elsker du at komme ud og røre dig? Så mangler vi dig til vores motionsaktiviteter i Greve!

Vi mangler flere motionsfrivillige, som kan være med til at skabe sundhed og velvære for mange. Ligesom deltagerne får du også selv en masse en motion, og ifølge vores frivillige- en masse glæde ud af at hjælpe andre.

Læs mere om at blive motionsfrivillig her

Vil du hjælpe med at skabe tryghed, med blot et enkelt opkald?

Mange ældre, som bor alene, føler sig utrygge ved at være alene. De kan være bange for at falde eller komme til skade, uden at nogen opdager det. Et opkald fra dig hver morgen, kan være med til at fjerne denne frygt.

Læs mere om at blive frivillig tryghedsopkalder her